Frikirke: Forskelle mellem versioner

Støtten gives dog fra statens side efter andre metoder. Mens Folkekirken får direkte støtte fra staten, kan medlemmerne af frikirker, der opfylder visse betingelser, få [[Ligningsmæssige fradrag|ligningsmæssigt fradrag]] for økonomiske bidrag til deres kirkesamfund. Fradraget havde i 2016 en gennemsnitligt skatteværdi på 27,7% for frikirkemedlemmer der ikke samtidigt er medlem af Folkekirken.

Frikirkernes medlemmer (og andre religioners) medlemmer) får nedsættelsefradrag efter følgende skattelovsbestemmelserlovbestemmelser:

* ligningslovens § 8a, hvorefter de enkelte medlemmer hver kan fradrage op til kr. 15.200 i deres indkomst, hvilket giver en skattebesparelse på ca. 4.350210 kr (2016-tal).

* ligningslovens § 12 stk. 3, hvorefter frikirkernes medlemmer ved at binde sig til et fast beløb eller en fast procentdel af deres indtægt kan fratrækkefradrage hele bidraget, op til 15% af det enkelte medlems indkomst.

Kirkeskatten til Folkekirken forventes i 2015 at blive 6.400 mio.kr<ref> (1) (http://www.km.dk/kirke/folkekirken/oekonomi/kirkeskat/)</ref>. Dette ville, såfremt derFolkekirkens medlemmer havde væretsamme fradragsret hossom Folkekirkens medlemmerfrikirkernes for deres medlemsbidrag, have givet en samlet skattebesparelse på ca. 1.900836 mio kr. til medlemmerne. Heroverfor står at staten i 2014 gav Folkekirken et nettostatstilskud på 761 mio kr. <ref>(2)(http://www.km.dk/kirke/folkekirken/oekonomi/statstilskud/)</ref>

Folkekirken og dens medlemmer får således en samlet støtte, der er ca 1.140075 mio kr. mindre end hvad en Frikirkefrikirke afmed samme størrelse (eller et andet religiøst samfund)medlemsbidrag ville have fået fra staten.