Politik: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
Ramloser (diskussion | bidrag) skriver lidt mere, men afsnittet er ikke færdigt |
Ramloser (diskussion | bidrag) tilføjer lidt mere |
||
Linje 40:
Mange [[filosof]]fer, politiske tænkere og praktiserende politikere har givet deres syn på, hvordan politik opstår i et samfund, hvorfor politik er nødvendigt og hvori den politiske magt består. En væsentlig distinktion kan drages mellem, ''den klassiske skole'', der definerer "politik" som hovedsagelig udtryk for nationalstatslige interesser og den neoklassiske skole, der definerer politik som ”kampen om samfundsmæssige værdier”. Begrebet [[suverænitet]] er centralt for forståelsen af politik i statsligt regi og samspillet mellem stater i internationale relationer. Politik er traditionelt oftest studeret i forbindelse med regeringer og parlamenter, men i de senere har [[diskursteori|diskurser]] også præget forskningen i politiske emner.{{Sfn|Kristensen & Daugaard Jensen|2006}}
En anden teori, formuleret
== Politisk historie ==
=== Tidlig historie og etymologi ===
[[V.G. Childe]] beskriver overgangen i menneskelige samfund, der skete omkring [[6. årtusinde f.Kr.]] som en urban revolution. En af fordelene ved denne nye form for civilisation var ikke-landbrugsrelaterede håndværk (såsom præster og advokater), skatter og nedskrivning, som alle kræver tætbeboede områder – [[bystat]]er.
Line 54 ⟶ 58:
[[John Locke]] var i modsætning til Hobbes af den opfattelse, at det var statens opgave at sikre det enkelte [[individ]]s [[frihed]], [[lighed]] og [[suverænitet]]. John Locke fik dermed stor indflydelse på fremtidige grundlove. En af hans vigtige fremhævelser kommer han med i ”Et brev om tolerance”. Staten kan sætte regler for mennesker som individer, men den kan aldrig skabe en tvunget [[overbevisning]]. Hermed mentes, at mennesker havde ret og dermed [[fri vilje]] til at vælge. Et af hans grundprincipper var, at staten ikke skulle kunne påvirke det enkelte individs frihed og krænke den. Hvis staten gjorde det, var det en [[menneskeret]] at være kritisk og gøre oprør. Locke var tilhænger af princippet om [[magtens tredeling]], som [[Montesquieu]] senere gav sin principielle udformning.
[[Fil:Constitution_of_the_United_States,_page_1.jpg|220px|right|Første side af USA's forfatning. Siden starter således: "We the People of the United States..."]]
I begyndelsen af 1800 - tallet påpegede [[David Ricardo]] den stærke sammenhæng mellem politik og [[økonomi]] i forhold til staternes faktiske handlinger. I ''[[Til kritikken af den politiske økonomi]]''<ref>[http://www.marxister.dk/vis.php?id=171&forf=1&bog=55&type=one Til kritikken af den politiske økonomi]</ref> og hovedværket [[Kapitalen (bog)|kapitalen]] tilsluttede Marx sig Ricardos opfattelse af sammenhængen mellem politik og økonomi, men kritiserede samtidig hans værdiforståelse.▼
Med [[den amerikanske forfatning]], der blev vedtaget den 17. september 1787 af Forfatningskonventet i Philadelphia, blev tredelingsprincippet stadfæstet. Her blev magtapparatet tredelt med en lovgivende forsamling med to kamre som er [[Repræsentanternes Hus (USA)|repræsentanternes hus]] og [[Senatet (USA)|senatet]], som tilsammen danner [[Kongressen (USA)|Kongressen]], en udøvende magt, som ledes af [[USA's præsidenter|præsidenten]] og en dømmende magt, som ledes af [[USA's højesteret|højesteret]]. Omtrent samtidig krævede oprørerne under [[den franske revolution]] ''frihed'', ''lighed'' og ''broderskab''.
▲En anden teori, formuleret af [[biopolitik]] og baseret på evolution, er at politik er et makro-værktøj opfundet af mennesket til at organisere sig selv for at opnå fælles overlevelse for hele gruppen eller samfundet. I praksis formålet, begrundelsen og udførelsen af politik for at organisere og fremme overlevelse.
▲I begyndelsen af 1800 - tallet påpegede [[David Ricardo]] den stærke sammenhæng mellem politik og [[økonomi]] i forhold til staternes faktiske handlinger. I ''[[Til kritikken af den politiske økonomi]]''<ref>[http://www.marxister.dk/vis.php?id=171&forf=1&bog=55&type=one Til kritikken af den politiske økonomi]</ref> og hovedværket [[Kapitalen
{{Uddybende|Demokrati}}
== Politik i det moderne og senmoderne samfund ==
== National politik ==▼
{{tekst}}
[[Politologer]] fremhæver som et kendetegn ved ''politik'' i moderne og senmoderne samfund, at udviklingen går hen imod større kompleksitet, hvor mangfoldige sagsforhold, der tidligere hørte til [[civilsamfundet]] er blevet offentligt reguleret.
▲=== National politik ===
{{Uddybende|National politik}}
I praksis opbygges nationale politiske systemer oftest hierarkisk op baseret på det enkelte lands [[styreform]]. Et [[diktatur]] er et system med et centraliseret magtapparat, hvor [[lovgivende magt|lovgivende]], [[dømmende magt|dømmende]] og [[udøvende magt|udøvende]] magt ikke er adskilt, og hvor en enkelt person eller en mindre gruppe (fx militære ledere) udøver magten uden at skele til moralske og etiske konsekvenser.
| |||