Politik: Forskelle mellem versioner

På trods af, at betegnelsen sædvanligvis anvendes inden for [[stat]]ens ramme, kan politik observeres i alle menneskelige (og nogle ikke-menneskelige) gruppeinteraktioner, inklusive [[virksomhed]]er samt [[akademi]]ske og [[religion|religiøse]] institutioner. [[Politisk system|Det politiske system]] anskues ofte ved hjælp af modeller, hvor der skelnes mellem [[system]]perspektivet og [[aktør]]perspektivet.

'Fagene ''[[Statskundskab]]'' og ''[[politologi]]'', (ogdvs. politiske studier) erhar studiet af politiskpolitiske opførselprocesser ogsom undersøger tilegnelsenfokusområde og undersøger anvendelsen af [[politisk magt]]. I bredeste forstand inddrager begrebet ''politik'' såvel landenes organisatoriske opbygning fra [[statsoverhoved]]et over [[parlament]]et ned til borgeren som politiske fænomener internationalt.{{kilde mangler|dato=oktober 2016|oktober 2016}}

Fagene [[statskundskab]] og [[politologi]] har udviklet en række definitioner og afgrænsninger, som benyttes bredt i lærebøger indenfor disse fag.<ref>fx i Christiansen & Nørgaard (2013), kapitel 1.</ref> [[Komparativ politik]] omfatter systematiske undersøgelser af politiske [[institution]]er, [[organisation]]er, processer og adfærd på lokalt, nationalt og international plan..{{kilde mangler|dato=oktober 2016|oktober 2016}}

** [[Olof Palme]] "Politik er at ville".{{kilde mangler|dato=oktober 2016|oktober 2016}}

[[V.G. Childe]] beskriver overgangen i menneskelige samfund, der skete omkring [[6. årtusinde f.Kr.]] som en urban revolution. En af fordelene ved denne nye form for civilisation var ikke-landbrugsrelaterede håndværk (såsom præster og advokater), skatter og nedskrivning, som alle kræver tætbeboede områder – [[bystat]]er..{{kilde mangler|dato=oktober 2016|oktober 2016}}

Erhvervsmæssige, religiøse, akademiske og andre former for politiske samfund, især dem der er begrænsede af mangel på ressourcer, indeholder [[dominanshierarki]]er og derfor politik. Den tidligere form for regering er organiserede [[stamme (folk)|stammer]]. At de ældste regerede blev til monarki, og ledsaget af militære landvindinger, førte det til et [[feudalisme|feudalistisk]] system, hvor en enkelt familie dominerede de politiske affærer i en helt samfund. Monarkier har eksisteret i den ene eller anden form i de sidste 5 årtusinder.{{kilde mangler|dato=oktober 2016|oktober 2016}}

I 1651 publicerede [[Thomas Hobbes]] sit meget berømte værk, ''[[Leviathan (Hobbes)|Leviathan]]'', i hvilket han foreslår en model for tidlig menneskelig udvikling som redegør for oprettelsen af regering. Hobbes beskriver en ideel [[naturlig tilstand]], i hvilken ethvert menneske har lige rettigheder til alle ressourcer i naturen og er frie til at bruge alle midler til at tilegne sig disse ressourcer. Han påstår, at en sådan tilstand medfører en "krig, hvor alle er mod alle" (''[[bellum omnium contra omnes]]''). Yderligere noterer han, at mennesker vil indgå i [[social kontrakt|sociale kontrakter]] og vil opgive visse rettigheder mod passende beskyttelse. Hobbes kom med en anden påstand: at løsningen på dette aggressionsproblem var en centraliseret, autoritær [[stat]], ledet af en fyrste, som han kaldte ''Leviathan''. Hobbes argumenterede således for [[enevælde]].{{kilde mangler|dato=oktober 2016|oktober 2016}}

[[John Locke]] var i modsætning til Hobbes af den opfattelse, at det var statens opgave at sikre det enkelte [[individ]]s [[frihed]], [[lighed]] og [[suverænitet]]. John Locke fik dermed stor indflydelse på fremtidige grundlove. En af hans vigtige fremhævelser kommer han med i ”Et brev om tolerance”. Staten kan sætte regler for mennesker som individer, men den kan aldrig skabe en tvunget [[overbevisning]]. Hermed mentes, at mennesker havde ret og dermed [[fri vilje]] til at vælge. Et af hans grundprincipper var, at staten ikke skulle kunne påvirke det enkelte individs frihed og krænke den. Hvis staten gjorde det, var det en [[menneskeret]] at være kritisk og gøre oprør. Locke var tilhænger af princippet om [[magtens tredeling]], som [[Montesquieu]] senere gav sin principielle udformning.{{kilde mangler|dato=oktober 2016|oktober 2016}}

Med [[den amerikanske forfatning]], der blev vedtaget den 17. september 1787 af Forfatningskonventet i Philadelphia, blev tredelingsprincippet stadfæstet. Her blev magtapparatet tredelt med en lovgivende forsamling med to kamre som er [[Repræsentanternes Hus (USA)|repræsentanternes hus]] og [[Senatet (USA)|senatet]], som tilsammen danner [[Kongressen (USA)|Kongressen]], en udøvende magt, som ledes af [[USA's præsidenter|præsidenten]] og en dømmende magt, som ledes af [[USA's højesteret|højesteret]]. Omtrent samtidig krævede oprørerne under [[den franske revolution]] ''frihed'', ''lighed'' og ''broderskab''.{{kilde mangler|dato=oktober 2016|oktober 2016}}

I begyndelsen af 1800 - tallet påpegede [[David Ricardo]] den stærke sammenhæng mellem politik og [[økonomi]] i forhold til staternes faktiske handlinger. I ''[[Til kritikken af den politiske økonomi]]''<ref>[http://www.marxister.dk/vis.php?id=171&forf=1&bog=55&type=one Til kritikken af den politiske økonomi]</ref> og hovedværket [[Kapitalen(bog)|Kapitalen]] tilsluttede Marx sig Ricardos opfattelse af sammenhængen mellem politik og økonomi, men kritiserede samtidig hans værdiforståelse. Mens Locke og Ricardos tænkning danner baggrund for [[liberalisme]]n, anses Marx for at være den [[revolution (politik)|revolutionære]] [[socialisme]]s grundlægger. I midten af 1800 - tallet fik de [[demokrati|demokratiske]] bevægelser indflydelse på den politiske udvikling (især i [[Europa]]), og dette udmøntede sig i [[forfatning]]er baseret på folkestyre og flertalsstyre samt respekt for en række grundlæggende rettigheder, som ikke blot omfattede politiske rettigheder (fx ytrings- og foreningsfrihed), men også økonomiske rettigheder (fx den private ejendomsret).{{kilde mangler|dato=oktober 2016|oktober 2016}}

Hvilke organer og institutioner, der sidder med hvilken magt, og hvordan disse vælges eller udpeges, har stor betydning for det enkelte lands politik.{{kilde mangler|dato=oktober 2016|oktober 2016}}

Det afgørende spørgsmål i en [[system]]analyse er at kortlægge, hvilke samfundsinteresser, der tilgodeses i systemets strukturelle forhold. Systemanalysen anvendes til at kortlægge formelle strukturer og udlede de krav, som opgaveløsningen stiller, hvis den skal foregå rationelt og ideelt. Forenklet udtrykt angiver systemanalysen, hvorledes det politiske indhold i de politiske institutioner ville forme sig, hvis de politiske handlinger alene afspejlede rationel sagsbehandling. Et system er derfor en [[idealtype]], hvis grundlæggende strukturer udgør et [[funktionalisme|funktionelt]] netværk, som skal bemandes. [[Aktør]]perspektivet kan både tage udgangspunkt i det handlende subjekt og i [[organisation|organiserede]] grupper, der handler i en fælles interesse. <ref> fx [[fagbevægelsen]] eller et politisk parti</ref> Perspektivet omfatter både formelle og uformelle interesser, der kan knyttes til deltagere i den pågældende organisation og de konkrete [[magt|styrkeforhold]], der udspilles blandt disse deltagere.{{kilde mangler|dato=oktober 2016|oktober 2016}}

[[Regeringsleder]]en (eller regeringschefen) er det enkelte lands regerings overhoved. I nogle systemer vil dette være den samme person som statsoverhovedet, mens det er andre systemer er en anden og muligvis helt uafhængig person. I de nordiske lande er regeringslederen for eksempel [[statsminister]], i andre lande er det [[premierminister]]en, i Tyskland og Østrig er det [[kansler]]en og i alle disse lande er det en anden person end statsoverhovedet. Men i andre lande er regeringslederen præsident, og dermed også statoverhoved. Det er for eksempel tilfældet i [[USA]].{{kilde mangler|dato=oktober 2016|oktober 2016}}

Både regeringsleder og statsoverhoved kan være folkevalgte eller parlamentsvalgte, men posten som statsoverhoved kan lige så vel være historisk eller karismatisk betinget og måske endda gå i arv – som det for eksempel er tilfældet i et [[monarki]]. I et [[konstitutionelt monarki]] er monarken kun formelt regenten, mens den reale magt ligger hos de folkevalgte.{{kilde mangler|dato=oktober 2016|oktober 2016}}.

[[Regering]]en er det udøvende organ i et land. I [[parlamentarisme|parlamentaristiske]] lande vælges regeringen af parlamentet og har regeringen vælger så en regeringsleder, mens det i lande med [[præsidentielt demokrati|præsidentielle systemer]] er præsidenten alene, der udvælger sin regering. I [[semipræsidentielt demokrati|semi-præsidentielle systemer]] vil præsidenten være statsoverhoved og ofte folkevalgt, men parlamentet vælges uafhængigt af præsidenten, og parlamentet vælger så efterfølgende en regering. Dette kan medføre, at regering og præsident har modstridende interesser og derfor hver især svære ved at opnå hvad de ønsker.{{kilde mangler|dato=oktober 2016|oktober 2016}}

[[Parlament]]et er den lovgivende forsamling i et land. Parlamentets medlemmer (parlamentarikerne) er som oftest folkevalgte, men ved et [[tokammer-system|tokammersystem]] kan dele af parlamentet være elitært udvalgt, men dette kammer vil da ofte have begrænset magt i forhold til det folkevalgte kammer. Eksempler på tokammersystemer er [[Storbritannien]], hvor [[Underhuset (Storbritannien)|Underhuset]] er den egentlige lovgivende folkevalgte forsamling, mens [[Overhuset (Storbritannien)|Overhuset]] er et adeligt kammer med fødte medlemmer, der har begrænset magt.{{kilde mangler|dato=oktober 2016|oktober 2016}}

Netop grundet den arvede, indirekte valgte eller meget lange ret til at sidde i det øverste kammer i et tokammersystem, så forsøges overkammeret oftest begrænset i deres magt – især med hensyn til indflydelse på den udøvende og dømmende magt, hvor nogle overkamre gennem historien har haft betydning og derfor illegitimeret magtbalancen i landet.I forbundsstater, hvor landet er en samling af [[delstat]]er, bruges ofte et tokammersystemer, hvor de to kamre deler den lovgivende magt ligeligt og derfor skal blive enige, på trods af, at kun det ene kammer er direkte folkevalgt. Overkammeret repræsenter nemlig delstaterne. I for eksempel [[Kongressen (USA)|USA´s Kongres]] er underkammeret, [[Repræsentanternes Hus (USA)|Repræsentanternes Hus]], folkevalgt, mens overkammeret, [[Senatet (USA)|Senatet]], er befolket med senatorer der repræsenterer de enkelte stater. I USA var det tidligere således, at senatorerne blev udpegede af delstats-regeringerne, og derfor var senatets medlemmer meget indirekte valgt, men i dag er senatorerne på direkte valg i de enkelte delstater.{{kilde mangler|dato=oktober 2016|oktober 2016}}

[[Domstol]]en er den dømmende magt. Domstolene kan være mange og være specialiserede til forskellige sager. Nogle domstole i et land kan tage sig at bestemte sager, eller kun tilgås af bestemte personer, mens andre er mere åbne og kan tage sager fra den enkelte borger. Ligeledes er domstolene opdelt i civile domstole, som afgør civile søgsmål, og statslige domstole, der afgør statslige søgsmål. Mange lande har også en [[forfatningsdomstol]], som er den eneste, der tager sig af sager relateret direkte til det enkelte lands [[forfatning]].{{kilde mangler|dato=oktober 2016|oktober 2016}}

Oftest organiserer de enkelte medlemmer af et parlament sig i [[politisk parti|politiske partier]], der samles om enten en fælles [[ideologi]] eller blot en række fællessager, som de går ind for. Ofte (især historisk set) kan partier placeres på det [[politiske spektrum]] fra de [[venstreorienteret|venstreorienterede]] over de [[centralisme|centralistiske]] til de [[højreorienteret|højreorienterede]]. Men der findes mange andre skalaer, som politiske partier kan inddeles efter – ofte lokalt for de enkelte landes opbygninger. For eksempel kan der i lande med monarki være [[royalisme|royalister]], der ønsker at bevare monarkiet, over for [[republikanisme|republikanere]], der ønsker en republik i stedet.{{kilde mangler|dato=oktober 2016|oktober 2016}}

De enkelte geopolitiske enheder har da ofte en selvstændighed i forhold til det overliggende organ, og kan derfor udøve loven og foretage egne beslutninger inden for den enkelte enheds [[jurisdiktion]]. Den enkelte enhed kan også have sit eget "statsoverhoved" (for eksempel en [[borgmester]], [[guvernør]], [[senator]] eller tilsvarende), sit eget "parlament" (for eksempel et [[byråd]]) samt sine egne valg til dette parlament.{{kilde mangler|dato=oktober 2016|oktober 2016}}

* [[Liberalisme (international politik)|Liberalisme]] er en mellemvej, hvor man forventer at kunne komme langt med diplomati, og at de fleste men ikke alle væbnede konflikter (eller trusler herom) kan undgås..{{kilde mangler|dato=oktober 2016|oktober 2016}}