Kongeriget Württemberg: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
m Bot: Fjerner sorteringsnøgle som allerede findes i DEFAULTSORT
m Smårettelser
Linje 61:
|fodnoter =
}}
'''Kongeriget Württemberg''' (tysk: Königreich Württemberg) eksisterede, fra det blev opgraderet til kongerige fra [[kurfyrstendømme]] i [[1806]] til deafskaffelsen tyskeaf monarkieresmonarkiet opløsningi Tyskland i [[1918]]. [[1495]]-[[1803]] havde statenWürttemberg været et [[hertugdømme]]. Kongerigets områder ligger nu i den tyske delstat [[Baden-Württemberg]].
 
== Geografi ==
Württembergs grænser blev i 1813 defineret til mellem 47°34' og 49°35' nord og 8°15' og 10°30' øst. På det længste sted var der 225 kilometer fra nord til syd og 160 kilometer fra øst til vest. Grænsen havde en længde på 1800 km. Det totale areal: 19.508 km2.
 
I øst grænsede kongeriget til [[Bayern]] og mod [[Baden]] på de andre sider, undtaget en lille del af grænsen i den allersydligste del af kongeriget, hvor der var grænse mod [[Hohenzollern]] og [[Bodensøen]].
 
== Historie ==
Den [[1. januar]] [[1806]] gjorde hertug Frederik 2. af Württemberg sig til konge som [[Frederik 1. af Württemberg]]. Han afskaffede konstitutionen og samlede det gamle og nye Württemberg. Derefter lagde han kirkens ejendomme under statens kontrol. I 1806 gik han ind i [[Rhinforbundet]], og med det fik han tildelt nye områder med 160.000 indbyggere. Ved freden i [[Schönbrunn Slot|Schönbrunn]] i [[1809]] fik kongeriget yderligere territorier og 110.000 indbyggere. Som gengæld for disse tjenester gik Frederik sammen med [[Napoleon 1. af Frankrig|Napoléon Bonaparte]] i felttog mod Preussen, Østrig og Rusland. Af de 16.000 fra Württemberg, som marcherede mod Moskva, kom kun et fåtal tilbage. Efter [[slaget ved Leipzig (1813)|slagetSlaget ved Leipzig]] i [[oktober]] [[1813]] blev det klart for Frederik, at lykken havde forladt den franske kejser og hans hær. Kongen underskrev i [[november]] 1813 en aftale med [[fyrst Metternich]] i [[Fulda]], hvori han sikrede sin kongelige titel og nyligt erhvervede områder; nu marcherede hans tropper sammen med de allierede ind i Frankrig. I [[1815]] kom kongeriget med i det [[tyske forbund]]. [[Wienerkongressen]] medførte ingen ændringer for kongeriget Württemberg. Det samme år kom kongen med et forslag til en ny grundlov, men folkets repræsentanter godtog den ikke, og midt i alt det døde kong Frederik den [[30. oktober]] [[1816]].
 
[[Fil:KgrWuerttemberg.png|thumb|left|Württemberg fra Napoleonskrigene til slutningen af 1. verdenskrig]]
Linje 75:
Hans søn [[Wilhelm 1. af Württemberg|Wilhelm]] overtog tronen. Efter nogen diskussion blev en ny grundlov vedtaget i [[september]] [[1819]]. Grundloven var med uvæsentlige ændringer i kraft til [[1918]]. I en periode med økonomiske nedgang, hvor det stod dårligt til med skoler og landbrug, havde Wilhelm held til at skabe økonomisk balance i riget igen.
 
Ønsket om mere politisk frihed voksede i styrke, uroen var ikke gået over efter grundloven i 1819, og i [[1830]] voksede uroen igen, men blev den igen dæmpet ned; Württemberg gik ind i toldunionen [[Zollverein]], og bygningen af jernbaner gjorde, afat handelen blomstrede.
 
De revolutionære bevægelser i 1848 berørte også Württemberg, men uden at det kom til et voldelig oprør som andre steder i Europa. Kong Wilhelm afskedigede sine ministre og gav mere liberale mænd magten. Kongen proklamerede også en demokratisk grundlov, men så snart de revolutionære bevægelser havde mistet kræfterne, blev de liberale minister afskediget, og de gamle ministre kom igen til magten i oktober 1849. Et konkordat med paven var den sidste handling i Wilhelms regeringsperiode; dette skulle regulere forholdet mellem kirken og staten selv.
 
I juli 1864 fulgte [[Karl 1. af Württemberg|Karl 1.]] sin far Wilhelm som konge. Karl stødte på mange vanskeligheder i de første år som konge. Der var kampe mellem Østrig og Preussen, da begge lande ville have overherredømmet over de tyske stater. Wilhelm havde altid givet sin støtte til Østrig, og Karl og hans rådgivere videreførte denne alliance. På vegne af Østrig ledte Württemberg i 1866 sine styrker ind i den [[Preussisk-østrigske krig]]. Lykken var ikke på Württembergs side; tre uger efter [[slaget ved KöniggratzKöniggrätz]] den 3. juli 1866 led styrkerne et stort nederlaget ved [[Tauberbischofsheim]], og landet måtte se sig slået af Preussen. Prøjserne belejrede den nordlige del af Württemberg og kom frem til en fredsaftale i august 1866. Württemberg måtte betale på 18 millioner i guld, men indgik derefter en offensiv og defensiv traktat med Preussen.
 
Slutningen på striden mellem Württemberg og Preussen gjorde at demokratiet fik mere og mere fodfæste i landet. Under [[Den fransk-preussiske krig]] mellem 1870 og 1871 vidste det sig alligevel, at det demokratiske ideal ikke havde slået rod i landet. Selv om Württemberg fortsatte med at have en fjendtlig tilnærmingtilnærmelse til Preussen, var der stadigt tysk nationalfølelse nok til at sende tropper til Preussens tjeneste. Disse württembergske tropper spillede en stor rolle i blandet andet slaget ved Worth og i andre krigshandlinger. I 1871 kom Württemberg med i det tyske kejserrige, men opretholdt kontrollen over sit postvæsen, jernbanenetværket og telegraftjeneste. Landet fik også forskellige privilegier indenfor skattevæsnet og militærstyrker, i de næste ti år var Württemberg en støtte spiller for det nye kejserrige.
 
Mange vigtige reformer, specielt inden for finans fulgte, men forslaget om en unionen mellem Württembergs og det fælles tyske jernbanesystem fejlede. Efter nedsættelse af skatterne i 1889 blev det et spørgsmål om tid, før grundloven måtte reformeres. Kongen ønskede at styrke de konservative elementer, men lovgivningen i 1874, 1876 og 1879 medførte kun mindre reformer. Den 6. oktober 1891 døde kong Karl helt uventet, han var barnløs og blev han efterfulgt af sin fætter [[Wilhelm 2. af Württemberg|Wilhelm 2.]], som fulgte hans fætters politik linje.
Linje 91:
I 1906 reformeredes grundloven, og i 1904 blev jernbanerne integreret i den tysk jernbane.
 
Efter [[første verdenskrig]] blev samtlige monarkier i det tyske rige opløst og afløst af republikken. I kongeriget Württemberg foregik denne omvæltning på fredelig vis, og selve administrationen bestod. Den nye statsdannelse, [[Fristaten Württemberg]], kom med i [[Weimarrepublikken]], og bestod helt frem til efter [[anden verdenskrig]], da Württemberg blev en del af den tyske forbundsstat [[Baden-Württemberg]].
 
== Befolkning ==