Bernhard Ditlef von Staffeldt: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
boks |
PalnaBot (diskussion | bidrag) der forekommer at være bred enighed om markering af problemer ved brug af AWB |
||
Linje 1:
{{forældet|Kopieret tekst fra gammelt opslagsværk, og det er rimeligt at formode at der findes nyere viden om emnet. Hvis teksten er opdateret, kan denne skabelon fjernes.}}
'''Bernhard Ditlef von [[Staffeldt]]''' ([[23. oktober]] [[1753]] i [[Pommern]] – [[11. januar]] [[1818]] i [[Larvik]]) var en dansk [[officer]].
Line 8 ⟶ 10:
== Krigen i Norge ==
Medens Staffeldt i 1807 opholdt sig ved troppesamlingen i Holsten, indtraf fredsbruddet med [[England]]. Han blev da sendt til [[Altona]] for at konfiskere al derværende engelsk ejendom og senere til [[Sjælland]], hvor han indtraf kort efter [[landeværn]]ets uheldige affære ved [[Slaget ved Køge|Køge]]. Det sjællandske opbud var efter denne træfning i ren opløsning, og Staffeldt fik i opdrag at reorganisere det og bibringe det en bedre orden og disciplin. Den påfølgende vinter kom han tilbage til Norge, hvor han overtog kommandoen over den ved [[Larvik]] samlede brigade. Da imidlertid krigen brød ud også med [[Sverige]] i foråret 1808, fik han kommandoen over venstre fløjbrigade, der med en styrke af o. 1200 mand fik at forsvare grænsetilgangene fra [[Elverum]] til hen imod Kongsvinger.
Den svenske vestarmés yderste højre flankedetachement under oberst [[Carl Pontus Gahn]], der havde ordre til fra det nordlige [[Värmland]] at rykke frem til [[Glommen]], stødte således på afdelinger af brigaden Staffeldt. Det rykkede 24. april over grænsen, men blev den følgende dag omringet og måtte efter en ganske hård kamp overgive sig i defileet ved [[Trangen]]. Efter dette kunne Staffeldt med den væsentligste del af sine tropper trækkes ned over mod Kongsvinger, hvor Staffeldt fik kommandoen, samtidig med at hans brigade blev forstærket til o. 3000 mand. Svenskerne havde før Staffeldts ankomst fået ganske god tid til at forskanse sine stillinger på østsiden af Glommen, men han lod dem dog i løbet af maj måned stadig alarmere. Vistnok førtes kampene med vekslende held, men svenskerne fandt sig dog i de første dage af juni bedst tjent med at søge mere ro inden for sine egne grænser, da de vare for svage til selv at vinde nogen betragtelig fordel over for den altid årvågne modstander. Staffeldt og hans brigade tiltrak sig da også almindelig opmærksomhed under denne krig og vandt ligesom norske Jægerkorps, af hvis uddannelse Staffeldt havde så store fortjenester, fortjent anerkendelse. Dette fik bl.a. sit udtryk deri, at Staffeldt 1808 blev udnævnt til [[generalmajor]] og 1809 til [[Dannebrogordenen|Kommandør af Dannebrog]]. Operationerne hendøde lidt efter lidt langs hele grænsen, og Staffeldt, der havde været så virksom, så længe svenskerne stod på norsk grund, viste ingen synderlig iver efter at opsøge dem inden deres egne grænser, enten nu dette skrev sig fra mistillid til de "nationale" troppers anvendelighed til operationer uden for eget land – han havde jo selv stadig tjenestegjort ved "gevorbne" afdelinger –, eller han anså videregående offensive operationer unyttige med de forhåndenværende styrke- og terrænforhold. Da freden med Sverige var sluttet 1809, fik Staffeldt kommandoen over de tropper, der var trukket sammen ved Larvik til dækning mod engelsk landgang; 1811 blev han vicekommandant i [[Frederiksstad]], 1812 dekoreredes han med Dannebrogsordenens Storkors.
Line 15 ⟶ 17:
== Retsligt efterspil og Staffeldts fald ==
Disse væsentlige mangler hos hærens øverste ledelse i forbindelse med de norske troppers underlegenhed i antal, uddannelse og krigserfaring forklare til fulde, at felttogets forløb ikke kunde tilfredsstille nationens forventninger. Skuffelsen skabte forbitrelse, der her – som vanligt under sådanne forhold – udsøgte sig Ofre blandt de militære førere. Blandt disse ofre var også Staffeldt, og han blev til sidst den, der ramtes hårdest, måske fordi hans tidligere fortjenester havde været så højt skattede, og man derfor havde ventet sig mest af ham. Vistnok fremkom der ikke mere ved de undersøgelser, der anstilledes af en ved den offentlige opinions pres nedsat Overkrigskommission, end at det blev stillet hver af de anklagede frit, enten de ville se dom i sin sag eller ej, og at Staffeldt, da han blandt andre forlangte dom i sagen, blev frikendt af en ny Overkrigskommission; men da denne frifindelsesdom af det offentlige blev indanket til prøvelse for [[Norges Højesteret]], dømte denne ham 17. december 1816 til "at straffes på Livet".
Denne hårde dom blev allerede af mange af samtidens mænd erkendt som helt ud uretfærdig, og for efterslægten er det næsten uforståeligt, at sindene ikke var faldet mere til ro, og blikket ikke var mere uhildet hele 2 år efter, at begivenhederne havde passeret, end at en sådan dom var mulig, og det af landets øverste domstol. [[Karl 13. af Sverige|Karl 2. af Norge]] formildede dommen derhen, at Staffeldt på kongelig nåde blev indsat i arrest på [[Frederikssten]]s fæstning. Her sad han fra februar til maj 1817; men da hans helbred led derunder, fik han derefter tilladelse til at tage bolig på sin ejendom "Rolighed" ved Larvik, og her døde han 11. januar 1818.
Line 32 ⟶ 34:
{{s-eft|efter=?}}
{{slut boks}}
[[Kategori:Generaler fra Danmark]]
| |||