Bartholomæusnatten: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
m Fjernede Kategori:Massakrer; Tilføjede Kategori:Massakrer i Frankrig ved hjælp af Hotcat |
PalnaBot (diskussion | bidrag) |
||
Linje 1:
{{forældet|Kopieret tekst fra gammelt opslagsværk, og det er rimeligt at formode at der findes nyere viden om emnet. Hvis teksten er opdateret, kan denne skabelon fjernes.}}
[[Fil:Francois Dubois 001.jpg|thumb|Maleri af [[François Dubois]], en huguenot maleri født circa 1529 i [[Amiens]], som slog sig ned i [[Schweiz]]. Selvom Dubois ikke overværede massakren, viser han her Colignys lig, der hænger ud af et vindue til højre. I baggrunden til venstre, ser man Katharine de Medici som kommer fra [[Louvre]] for at se resultaterne af massakren.]]
'''Bartholomæusnatten''' (også '''Pariserblodbrylluppet''') er betegnelsen for den massakre på [[huguenot]]terne, der foregik i [[Paris]] om natten mellem [[24. august|24.]] og [[25. august]] ([[Sankt Bartholomæus]] dag) [[1572]].
Samtiden troede, at en blodig udryddelse af [[protestantisme|protestanterne]] i [[Frankrig]] flere år igennem havde været den hemmelige plan, der lå bag ved [[Katharina af Medici]]s politik, og endnu i 1800-tallet har man søgt at bevise, at planen hertil allerede blev aftalt på mødet med [[Fernando Alvarez de Toledo Alba]] i [[Bayonne]] i 1565<ref>Combes, ''L’entrevue de Bayonne et la question de la Saint-Barthélemy'', Paris 1882</ref>; dette er imidlertid ikke sikkert, og tanken om blodbadet er kun et døgn ældre end selve begivenheden.
Katharina havde ene villet rydde [[Gaspard de Coligny]] af vejen, da dennes indflydelse på kong [[Karl 9. af Frankrig|Karl 9.]] truede med at sætte hendes indflydelse i fare, men et attentat på ham, der gennemførtes den [[22. august]], mislykkedes, og dronningen frygtede huguenotternes hævn. Der var talrig forsamlede i Paris i anledning af [[Henrik af Navarra]]s bryllup med [[Margarete af Valois]].
Hun og hendes søn, [[Henrik 3. af Frankrig|Henrik af Anjou]], forstod at indgyde den svage konge en sådan skræk, at han gik ind på at lade ikke blot Coligny, men alle huguenotterne dræbe, og i hast blev nu alle forberedelser truffet. De fanatiske pariserborgere kaldtes til våben; [[Guise (slægt)|Guiserne]] stillede sig i spidsen, og natten mellem 23. og 24. august blev først Coligny, siden en mængde huguenotter, sikkert over 2000, dræbt.
| |||