Antologi: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
m Fjerner version 8200255 af 2.108.125.54 (diskussion)
→‎top: der forekommer at være bred enighed om markering af problemer ved brug af AWB
Linje 1:
{{forældet|Kopieret tekst fra gammelt opslagsværk, og det er rimeligt at formode at der findes nyere viden om emnet. Hvis teksten er opdateret, kan denne skabelon fjernes.}}
 
En '''antologi''' ([[græsk (sprog)|græsk]] ''antholo'gia''; egentlig "blomstersamling", af ''anthos'' blomst, samt en afledning af ''logos'' ord; ''-logi'' i sammensætning: læren om noget, fx ''biologi'' (læren om liv), ''teologi'' (læren om Gud)) er en samling af udvalgte [[digt]]e eller [[litteratur]]prøver på én eller flere forfatteres arbejde.
 
Betegnelsen bruges specielt om to store samlinger af digte fra [[antikken]] (den græske og den [[latin]]ske antologi). Den første græske antologi skyldes [[digter]]en [[Meleagros]] fra det [[Syrien|syriske]] [[Gadara]] (ca. [[80 f.Kr.]]), der i en "krans" samlede smådigte, især [[epigram]]mer, af ham selv og 46 andre digtere, deriblandt [[Archilochos]], [[Alkaios]], [[Anakreon]], [[Simonides]], [[Sapfo]] og [[Erinna]]. Denne antologi forøgedes i begyndelsen af den [[romerske kejsertid]] af [[Filippos fra Thessalonika]] med et udvalg af en halv snes nye epigrammatikere.
 
Lignende samlinger blev udgivet under [[Hadrian]] af [[Diogenianos]] fra [[Herakleia]] og [[Straton]] fra [[Sardes]] og i [[500-tallet]] af [[Agathias]] fra [[Myrina]]. Alle disse nu tabte antologier dannede grundlaget for den af [[Konstantinos Kefalos]] i [[Konstantinopel]] ved begyndelsen af [[900-tallet]] skabte antologi i 15 [[bog|bøger]], som indeholdt det bedste af alle de tidligere. Den er bevaret i et [[Heidelberg]]-håndskrift (codex Palatinus). I lang tid kendte man dog kun et på enkelte punkter fuldstændigere udtog, der var gjort af [[munk]]en Maximus Planudes i [[1300-tallet]] (i syv bøger). Det blev udgivet først af [[Janus Laskaris]] ([[Firenze]] [[1494]]), senere af [[Henrik Stephanus]] (Paris [[1566]]) og af [[Jeronimo de Bosch]] ([[Utrecht]] [[1795]]-[[1822]]) med en fortrinlig oversættelse af [[Hugo Grotius]].
 
Den fuldstændige "palatinske" antologi blev opdaget [[1607]] af [[Claudius Salmasius]] og er udgivet af [[Richard François Philippe Brunck|Brunck]], [[Friedrich Jacobs|Jacobs]], [[Johann Friedrich Dübner|Dübner]] ([[Paris]] [[1864]]-[[1890]]) og [[Hugo Stadtmüller|Stadtmüller]] ([[Leipzig]] [[1894]]-[[1906]], tre bind) samt i udtog af [[Jonathan August Weichert|Weichert ]]([[Meissen]] [[1823]]), Jacobs ([[Gotha]] [[1826]]) og [[August Meineke|Meineke]] ([[Berlin]] [[1842]]). Hertil er givet et supplement ved [[Friedrich Gottlieb Welcker|Welckers]]: ''sylloge epigrammatum Graecorum'' ([[Bonn]] [[1828]]-[[1829]]) og [[Georg Kaibel|Kaibels]]: ''Epigrammata Graeca ex lapidibus conlecta'' (Berlin [[1878]]).
 
Den græske antologi omfatter digte fra de forskelligste perioder og af højst forskelligt værd, men giver dog en slags erstatning for tabet af en mængde lyriske digteres arbejder.