Andelsbevægelsen i Danmark: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
m Fjernede Kategori:Virksomhedsformer ved hjælp af Hotcat |
PalnaBot (diskussion | bidrag) der forekommer at være bred enighed om markering af problemer ved brug af AWB |
||
Linje 1:
{{forældet|Kopieret tekst fra gammelt opslagsværk, og det er rimeligt at formode at der findes nyere viden om emnet. Hvis teksten er opdateret, kan denne skabelon fjernes.}}
'''Andelsbevægelsen i Danmark''' omfatter de forskellige [[Danmark|danske]] økonomiske [[forening]]er, der drives efter [[andelsprincipperne]]. Det betyder i almindelighed, at deres formål er at ordne deres medlemmers forbrug eller produktion eller fremme deres fælles økonomiske interesser på den for dem mest frugtbringende og almengavnlige måde. Sædvanlig er de "åbne" foreninger bygget på solidaritet, og som regel har i dem – i modsætning til, hvad tilfældet er i [[aktieselskab]]er – hver mand én og kun én stemme (ofte formuleret som at man stemmer efter hoveder og ikke efter høveder), og fortjenesten fordeles til de enkelte medlemmer i forhold til disses omsætning. Bevægelsen havde sin storhedstid fra slutningen af [[Danmarks ekspansion efter 1864|1800-tallet]] til [[1960'erne]]. Andelsejede virksomheder er en slags [[kooperativ]]er.
Line 4 ⟶ 6:
Som andelsbevægelsens fødselsår sættes [[1866]], da den første danske [[forbrugsforening]], [[Thisted Arbejderforening]], blev stiftet i [[Thisted]] af [[provst]] [[Hans Christian Sonne]], der således blev det moderne andelssystems banebryder i Danmark. Disse brugsforeninger, som de almindeligvis kaldes i dag, voksede relativt hurtigt i antal. Omkring [[1. verdenskrig]] fandtes der cirka 1400 (af disse kun cirka 50 i byerne) med et samlet medlemsantal på omkring 200.000 og en årlig omsætning på cirka 70 millioner kr.{{kilde mangler|dato=Uge 26, 2012}} [[1896]] oprettedes Fællesforeningen for Danmarks Brugsforeninger, [[FDB]], hvis væsentligste formål var at foretage fællesindkøb for de enkelte foreninger.{{kilde mangler|dato=Uge 26, 2012}} [[1916]] dannede 16 [[københavn]]ske brugsforeninger [[Hovedstadens Brugsforening]] (HB), der i [[1973]] fusionerede med FDB.{{kilde mangler|dato=Uge 26, 2012}}
Efter brugsforeningerne fulgte [[andelsmejeri]]erne. Allerede så tidligt som i [[1875]]-[[1883]] var [[mælk]]en fra forskellige ejendomme i [[Kauslunde Sogn]] på [[Fyn]] blevet samlet til en fællesbehandling, men denne fandt dog ikke sted på et egentlig andelsgrundlag.{{kilde mangler|dato=Uge 26, 2012}} [[Mejeri]]driften havde gamle rødder, men med den langsomme omlægning til [[animalsk]] produktion, som dansk landbrug gennemgik i 1800-tallet, begyndte man også på de mindre gårde at have egne mejerier.{{kilde mangler|dato=Uge 26, 2012}} Man forsøgte sig med forskellige former for fællesdrift og mejeriuddannelse bredte sig. De store mejerier var førende i den teknologiske udvikling, og afsætningsforholdene begunstigede også de store. Derfor var en samling af produktionen fra mange små enheder ikke fjern, og fællesmejerierne fik en opblomstring i tiden lige før andelstanken slog igennem.{{kilde mangler|dato=Uge 26, 2012}} Det første andelsmejeri ([[Hjedding Andelsmejeri]]) oprettedes i [[1882]] i [[Hjedding]].{{kilde mangler|dato=Uge 26, 2012}} Andelsmejeriformen spredte sig hurtigt ud over landet fra 1882 til 1888, hvor det egentlige gennembrud kom, og derefter aftog væksten. Succesen inspirerede andre til lignende driftsformer i andre dele af landbruget, og flere andre andelsvirksomheder kom til. På [[Island]] blev fx de første andelsslagterier oprettet i [[1907]].{{kilde mangler|dato=Uge 26, 2012}}
Foruden brugsforeningerne blev der også oprettet et stort antal indkøbs- og salgsforeninger for landbruget efter andelsprincipper. Disse var sammenslutninger med det formål at samle og lede produktionsomsætningen så direkte som muligt fra producent til forbruger, således at handelsomkostningerne formindskedes, og kontrollen med produkterne skærpedes. Blandt sådanne sammenslutninger, der omfattede køb af driftsmidler som maskiner og redskaber, gødnings-og foderstoffer, sæd, frø og lignende samt salg af smør, kød, kvæg og lignende, kan eksempelvis nævnes [[Jysk Andels Foderstofforretning]], der blev oprettet [[1898]]. En række af disse foreninger fusionerede i [[1969]] til [[Dansk Landbrugs Grovvareselskab]], DLG.{{kilde mangler|dato=Uge 26, 2012}}
Line 11 ⟶ 13:
== Andelsbønderne ==
Andelsfolkene i 1880’erne var typisk middelstore [[Gårdmand|gårdmænd]] med [[Grundtvigianisme|grundtvigianske]] holdninger, og de havde typisk en tilknytning til Venstre-gruppen i Folketinget. Den nye gårdmandsklasse på vej op var i opposition til godsejerne, der var den gamle magtelite. Den havde svært ved at acceptere, at almuen skulle være regeringsegnet. Gårdmændene blev indtil omkring [[1900]] holdt udenfor indflydelse i [[Rigsdagen]], hvilket var svært at acceptere for en økonomisk mere og mere betydende gruppe, der mente, at et ægte folkestyre krævede, at folket fik magten, og det folk var ifølge dem selv bønderne.
En følge af magtkampen var at andelsbevægelsen blev brugt som ideologisk våben. Den kunne vise, hvor progressive og demokratiske gårdmændene og dermed deres politiske bevægelse var, modsat deres konservative modstandere. En udløber denne konflikt var også en konkurrence mellem andels- og herregårdsmejerierne på kvaliteten af produktionen. Vigtigt for andelsbevægelsens [[ideologi]] var en bevidsthed om uafhængighed, selvorganisering og selvstyre over for statsmagt og privat [[Kapitalisme|kapitalisterne]]. Denne [[ideologi]] har sin rod i den lille enhed: Familiebruget, hvor produktion og salg til eksport udgik fra, det som er grundlaget for den danske agrarkapitalisme.
At produktionen var spredt ud på flere mindre enheder udjævnede forskellen mellem klasserne og gav umiddelbart et mere demokratisk præg. Ligesom demokratiet krævede det, krævede landbrugsfællesskabet også enighed i beslutningerne mellem de uafhængige og ligeværdige parter.
== Se også ==
| |||