De Bornholmske Jernbaner: Forskelle mellem versioner

De bornholmske jernbaner var alle anlagt som [[Smalspor|smalsporede]] ([[sporvidde]] [[Meterspor|1.000 mm]]) og blev aldrig omlagt til [[normalspor]]. Det var ikke relevant at sejle godsvogne til og fra Bornholm, og der var den fordel, at man kunne overtage materiel fra andre smalsporsbaner, der blev omlagt til normalspor, f.eks. [[Skagensbanen]] i [[1925]]. Da de sidste amtsbaner i Sønderjylland blev nedlagt i [[1939]], var de bornholmske baner de eneste tilbageværende i Danmark med smalspor.

 

De første planer om [[jernbane]]r på [[Bornholm]] (Rønne-Nexø) dukkede op i [[1875]], men gik i sig selv igen i løbet af [[1876]]. Efter flere forsøg lykkedes det i [[1891]] for nogle rønneborgere at føre planerne så langt frem, at banestrækningen Rønne-Aakirkeby-Nexø med sidebanen fra Aakirkeby til Almindingen kunne afsættes i terrænet. Jernbanen var med i [[Jernbanelov 8. maj 1894|den store jernbanelov i 1894]]. Eneretsbevilling blev givet 8. maj [[1897]]. Nexø ville i starten ikke være med til at garantere for banen, så endestationen var lige ved at blive placeret i sogneskellet mellem Nexø og Bodilsker.

 

Sidebanen Aakirkeby-Almindingen var en udpræget udflugtsbane, der trafikeredes af fem tog dagligt, men kun maj-september.

 

De oprindelige stationer var tegnet af den bornholmske arkitekt [[Mathias Bidstrup]] (MB). Senere tegnede driftsbestyrer Fagerlund (JF) en station og en stribe "formandshuse" med venteværelse og ekspedition (altså hvad man andre steder ville kalde [[billetsalgssted]]er).

* [[Rønne]] H station i km 0,0 (MB).

* [[Almindingen]] station i km 5,0 (MB).

 

Stationsbygningerne er bevaret undtagen Nexø, der blev nedrevet i [[1973]], og Rønne Nord.

<gallery>

 

 

11 km af tracéet er bevaret og tilgængeligt.

<gallery>

[[Fil:Allingebanen44Slugten.jpg|thumb|Det smalleste sted i Kleven mellem Klemensker og Rø]]

 

Nexøbanens succes fik blandt andre driftsbestyrer Fagerlund til at foreslå en bane til den nordlige del af øen. Planerne omfattede en linje fra Rønne over Klemensker og Rø og derfra videre langs kysten til Allinge.

 

Driften indledtes med fire daglige tog i hver retning.

 

Stationsbygningerne var tegnet af den bornholmske arkitekt [[Ove Funch-Espersen]] ligesom de 4-sidede læskure, der blev opført ved fire af banens trinbrætter. Alle stationsbygningerne er bevaret.

 

* Hammershus station i km 31,2. I [[1914]] omdøbt til Sandvig station.

 

<gallery>

Fil:NykerStation.jpg|Nyker: Stationsvej 11

</gallery>

 

17 km af tracéet er bevaret og tilgængeligt.

<gallery>

[[Fil:Gudhjembanen55StavehølVandfald.jpg|thumb|Banen bragte turister lige til Stavehøl Vandfald, hvor Kobbeå falder 4 m lodret ned]]

 

Også Gudhjembanen var med i [[Jernbanelov 27. maj 1908|den store jernbanelov i 1908]], og den blev bygget som en forlængelse af Nexøbanens sidebane til Almindingen. Eneretsbevilling blev givet 14. september [[1910]].

 

Driften indledtes med to daglige tog i hver retning – om søndagen dog tre. Det meste af banens levetid var der direkte tog fra Rønne til Christianshøj, som lå nærmere på Almindingens seværdigheder end Almindingen Station.

 

(Km fra Aakirkeby)

* Almindingen station i km 5,0.

* [[Gudhjem]] station i km 23,1.

 

Bygningerne er tegnet af [[Kay Fisker]] og [[Aage Rafn]] i en pittoresk [[nyklassicisme]]. De er alle bevaret, og undtagen Åløse er de alle [[Bygningsfredning|fredet]].

<gallery>

</gallery>

 

5 km af tracéet er bevaret og tilgængeligt.

<gallery>