Alfred Ipsen: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
småret x 2
→‎top: der forekommer at være bred enighed om markering af problemer ved brug af AWB
Linje 1:
{{forældet|Kopieret tekst fra gammelt opslagsværk, og det er rimeligt at formode at der findes nyere viden om emnet. Hvis teksten er opdateret, kan denne skabelon fjernes.}}
 
[[Fil:Alfred Ipsen.jpg|thumb|Alfred Ipsen]]
'''Peter Alfred Buntzen Ipsen''' (født [[17. marts]] [[1852]] på [[Christianshavn]], død [[20. november]] [[1922]] i [[København]]) var en [[Danmark|dansk]] [[forfatter]].
 
Alfred Ipsen blev født på Christianshavn. Hans slægt havde hjemme i [[Jernved (Slesvig)|Jernved, Slesvig]] , hvorfra farfaderen kom til Danmark i århundredets begyndelse. Forældrene, handskemager, siden arbejdsmand, Diderik Heinrich Buntzen og Martha født Hansdatter, døde med få dages mellemrum under [[Koleraepidemien i København 1853|Koleraepidemien 1853]]; deres mange børn spredtes rundtom; den yngste, Alfred, kom i pleje hos og blev siden adopteret af et barnløst ægtepar, Hans Steenstrup Ipsen (født [[1808]]), da sognepræst til [[Rørbæk-Grynderup-Stenild Pastorat|Rørbæk-Grynderup-Stenild]] i Hedeegnen nord for [[Hobro]], og Johanne Marie Christiane født Møller (født [[1814]]).
 
1862 forflyttedes plejefaderen til [[Gimming-Lem]] ved [[Randers]], og [[1864]] blev Alfred Ipsen sat i skole i denne by. Han blev student fra [[Århus]] [[1872]], var så et halvt års tid på [[Testrup Højskole]], studerede siden [[teologi]] og tog eksamen [[1877]]. Allerede som dreng optoges han af religiøse grublerier, påvirkedes af [[Jacob Peter Mynster|Mynster]], [[Søren Kierkegaard|Kierkegaard]] og [[N.F.S. Grundtvig|Grundtvig]]; ved højskolen blev han ivrig [[grundtvigianer]].
 
I studentertiden beskæftigedes han også mest af religiøse spørgsmål; men nu fik tvivlen ordet, og selve det teologiske studium førte ham bort fra [[kristendommen]] og ind i [[fritænker]]sk agitation. Efter eksamen studerede han engelsk sprog og litteratur, blev journalist, bl.a. ved ''[[Morgenbladet]]'', opholdt sig [[1879]] nogle måneder i [[London]], var efter sin hjemkomst et par år sproglærer i [[Odense]], men tog derpå blivende ophold i [[København]].
Line 10 ⟶ 12:
Hans første skrift var en polemisk pjece: ''Det social-litterære Nytaarsslag'' ([[1880]]), et indlæg for [[Georg Brandes]] (der for øvrigt ikke har indvirket synderlig på Ipsens livsanskuelse). ''Stat og Kirke'' ([[1882]]) er ligeledes et polemisk lejlighedsskrift. Siden søgte Ipsen kunstens fredeligere egne.
 
Et par digtsamlinger, ''Ad grønne Stier'' ([[1883]]) og ''Sonetter og Sange'' ([[1884]]), fulgtes af ''Mephistopheles'' ([[1887]]), et stort anlagt dramatisk digt, hvori han ud fra selvoplevelse ville vise, hvordan forkert opdragelse, fantasteri og mangelfuldt udviklet virkelighedserkendelse kunne ødelægge den enkeltes og slægtens liv. Et bind ''Fortællinger'' udkom [[1889]].
 
Samme år rejste Ipsen for [[Det anckerske Legat]] til [[Holland]], [[Belgien]], England og [[Paris]]. Længst opholdt han sig i Nederlandene, hvor han samlede stof til sin bog ''Holland'' ([[1891]]), der er oversat på hollandsk og vandt meget bifald i samtiden. Før rejsen havde han skrevet tekst til [[August Enna]]s opera ''Hexen'' (opført i januar [[1892]]) på grundlag af [[Arthur Heinrich Wilhelm Fitger]]s drama af samme navn. 1892 udgav han ''Flores og Blanseflor'', en fri digterisk bearbejdelse i nydelige og naturlige vers af den gamle roman.
 
Spredt i forskellige blade har han skrevet en mængde digte, afhandlinger og fortællinger. Desuden har han oversat mange fremmede forfatteres Skrifter i bunden eller ubunden stil, f.eks. [[Gottfried Keller]], [[Lord Byron|Byron]], bl.a. ''Dommedagssynet'' og ''Beppo'' (1891), [[Heinrich Heine]], ''Tyskland'' (1890), og udgivet ældre dansk litteratur, f.eks. [[Steen Steensen Blicher]]s ''[[E Bindstouw]]'' med en ny textrecension, [[Johan Ludvig Heiberg]]s ''En Sjæl efter Døden'' udførlig kommenteret (1893), og [[Malthe Conrad Bruun]]s politiske skrifter (inklusive ''[[Aristokraternes Catechismus]]'') (1888).
 
Ipsen blev 1885 gift med Agnes Susanne Elisabeth Miller (født på [[St. Croix]] [[22. november]] [[1858]]), plejedatter af overlæge, [[etatsråd]] Benoni Knudsen og Susanne Elisabeth født Miller.