Wilhelm Wiehe (1826-1884): Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
PalnaBot (diskussion | bidrag) |
|||
Linje 1:
{{forældet|Kopieret tekst fra gammelt opslagsværk, og det er rimeligt at formode at der findes nyere viden om emnet. Hvis teksten er opdateret, kan denne skabelon fjernes.}}
{{flertydigperson|Wilhelm Wiehe}}
'''Anton Wilhelm Wiehe''' ([[8. juli]] [[1826]] i [[København]] – [[4. januar]] [[1884]] sammesteds) var en [[Danmark|dansk]] [[skuespiller]], bror til [[Michael Rosing Wiehe|Michael]] og [[Johan Henrik Wiehe]], far til [[Wilhelm Wiehe (1858-1916)|Wilhelm]] og [[Jacques Wiehe]].
Af [[Michael Rosing (skuespiller)|Michael Rosings]] tre dattersønner, der alle blev skuespillere, var Wiehe den, som lignede bedstefaderen mest; han havde især arvet hans åbne, frejdige væsen, der harmonerede med [[Oehlenschlæger]]s poesi. Da han havde udført sine første roller, Jørgen i ''Erik og Abel'' ([[16. november]] [[1843]]) og Einar Tambeskælver i ''Hakon Jarl'', sagde Oehlenschlæger til ham: "De har min ånd i Dem, og De skal forklare mig for kommende slægter". Denne profeti gik i opfyldelse; det er som den sidste store Oehlenschlæger-skuespiller på linje med [[Johan Christian Ryge]] og [[N.P. Nielsen]], at Wiehes navn lever i dansk [[teaterhistorie]].
Efter nogle brydsomme ungdomsår, i hvilke han spillede i provinserne, på [[Casino (teater)|Casino]] og blev såret i [[slaget ved Isted]], fik han 1851 ansættelse ved [[Christiania Theater]],
| |||