Étienne Jodelle: Forskelle mellem versioner

[[Fil:Etienne Jodelle.jpg|thumb|Étienne Jodelle.]]

 

Jodelle, der var medlem af [[Plejaden]], forsøgte først i den [[Fransk (sprog)|franske]] [[renaissance]][[litteratur]] det afgørende rud med [[middelalderen]]s [[drama]]former og en direkte efterligning af den [[antik]]ke [[tragedie]]. I 1553 opførte han selv tillige med sine venner i [[Collège de Boncourt]], i [[Henrik 2. af Frankrig|Henrik II's]] nærværelse, det første franske sørgespil ''Cléopâtre captive'' og ikke længe efter den første franske [[komedie]] ''Eugène ou la rencontre'', der hver for sig polemiserer mod de gamle [[mysteriespil]] og mod de gamle [[moralitet]]er og [[farce]]r. Senere skrev Jodelle endnu en tragedie ''Didon se sacrifiant'', der dog ikke blev opført. Handlingen i disse tragedier er yderst spinkel og enkel, uden dramatisk knudepunkt, men med stærk lyrisk patos i dialogen og i korene. ''Cléopâtre'' er skrevet delvis i ti-, delvis i tolvstavelsesvers, Didon alene i [[alexandriner]]e. Jodelles forsøg fik betydning som, ganske vist ufuldkomne forløbere for 17. århundredes pseudoklassiske tragediestil, ligesom komedien ''Eugène'' ved intrige og forsøg på karakteristik indvarsler det kommende [[lystspil]]. Jodelles øvrige digtning ([[sonette]]r, [[ode]]r, [[elegi]]er og [[chanson]]s) fik ingen betydning. Hans ''Œuvres'' udkom 1574 og 1583, ny udgave ved [[Charles Marty-Laveaux|Marty-Laveaux]] (2 bind, 1868—70).