Ludwig Mitteis: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
PalnaBot (diskussion | bidrag) |
|||
Linje 1:
{{forældet|Kopieret tekst fra gammelt opslagsværk, og det er rimeligt at formode at der findes nyere viden om emnet. Hvis teksten er opdateret, kan denne skabelon fjernes.}}
'''Ludwig Mitteis''' (født [[17. marts]] [[1859]] i [[Ljubljana|Laibach]], [[Krain]], død [[26. december]] [[1921]] i [[Leipzig]]) var en [[østrig]]sk [[retslærd]]. Han var far til [[Heinrich Mitteis]].
Mitteis virkede først som praktisk jurist, blev [[1885]] [[privatdocent]] i [[Wien]], [[1887]] [[ekstraordinær]] [[professor]] i [[Prag]], [[1895]] ordentlig professor i Wien, [[1899]] i Leipzig. Han debuterede som dogmatiker — ''Die Lehre von der Stellvertretung nach römischem Recht mit Berücksichtigung des österreichischen Rechtes'' (1885) og ''Die Individualisirung der Obligation. Civilistische Studie'' (1886) —, men har navnlig på [[retshistorien]]s område brudt vej; hans herhenhørende værker indleder en ny æra i studiet af [[romerretten]] og stiller ham ved siden af fortidens største romanister; på [[papyrus]]forskningens felter var Mitteis den førende.
Af fremragende betydning er Mitteis’ hovedværk ''Reichsrecht und Volksrecht in den östlichen Provinzen des römischen Kaiserreichs. Mit Beiträgen zur Kenntniss des griechischen Rechts und der spätrömischen Rechtsentwicklung'' (1891) og ''Römisches Privatrecht bis auf die Zeit Diokletians. Erster Band: Grundbegriffe und Lehre von den Juristischen Personen'' (1908, [[Karl Binding|Bindings]] "Handbuch"), hvortil foruden en mængde fortrinlige afhandlinger i "Zeitschrift der Savigny-Stiftung fur Rechtsgeschichte", af hvis romanistiske Afdeling Mitteis. var hovedredaktør, [[Carl Samuel Grünhut|Grünhuts]] [[tidsskrift]], [[Jhering]]s "Jahrbücher", af hvilke han var medudgiver, "Deutsche Juristen-Zeitung" og andre, sluttede sig en række større og mindre Skrifter.
Nævnes kan ''Erinnerung an [[Adolph Exner]]'' (1894), ''Zur Geschichte der Erbpacht im Altertum'' (1901), ''Zwei Fragen aus dem bürgerlichen Recht'' (1905), ''Über die neue Handschriften des syrisch-römischen Rechtsbuchs'' (1905), ''Der Entwurf einer Novelle zum allgemeinen bürgerlichen Gesetzbuch'' (1908), ''[[Emil Strohal]] 1844—1914'' (1914), ''Aus römischem und bürgerlichem Recht'' (1917) og ''Antike Rechtsgeschichte und romanistisches Rechtsstudium'' (1917), alle udmærkede ved sjælden selvstændighed, skarpsind og tankedybde og vidnende om en ualmindelig juridisk og historisk viden samt filologisk nøjagtighed.
Af Mitteis grundlæggende arbejder på papyrusforskningens område skal, foruden afhandlinger i "Hermes" og andre, fremhæves foredraget ''Aus den griechischen Papyrusurkunden'' (1900), ''Griechische Urkunden der Papyrussammlungen zu Leipzig. I. Mit Beiträgen von Ulrich Wilcken'' (1906) og hans og [[Ulrich Wilcken]]s ''Grundzüge und Chrestomathie der Papyrusurkunde'' (I—II 1912). Som ivrig [[interpolation]]sforsker organiserede Mitteis en interpolationssamling i Leipzig. Under medvirkning af [[E.I. Bekker]] udgav Mitteis sammen med [[Joseph Aloys August Partsch|J.A.A. Partsch]] og [[Ernst Rabel]] ''Romanistische Beiträge zur Rechtsgeschichte'' (1. og 3. hefte 1916 og 1919).
| |||