Joseph Gärtner: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
m bot: indsæt skabelon autoritetsdata |
PalnaBot (diskussion | bidrag) |
||
Linje 1:
{{forældet|Kopieret tekst fra gammelt opslagsværk, og det er rimeligt at formode at der findes nyere viden om emnet. Hvis teksten er opdateret, kan denne skabelon fjernes.}}
[[Fil:Joseph Gartner.jpg|thumb|Joseph Gärtner.]]
'''Joseph Gärtner''', ([[12. marts]] [[1732]] i [[Kalw]] ved [[Stuttgart]] – [[14. juli]] [[1791]] i [[Tübingen]]) var en [[Tysk-romerske rige|tysk]] [[botaniker]], far til [[Karl Friedrich von Gärtner]].
Gärtner blev [[1761]] [[professor]] i [[anatomi]] i [[universitetet i Tübingen|Tübingen]], overtog [[1768]] [[professor]]atet i botanik i [[Petrograd]], for hvis [[botaniske have]] han samtidig blev direktør, men vendte allerede 1770 tilbage til sin fødeby, hvor han nedsatte sig som læge.
Han er særlig bekendt ved sine studier over planternes frugter; materialet til hans berømte værk ''[[De fructibus et seminibus plantarum]]'' (2 bind, 1788—91, med 180 tavler) er for en stor del leveret af [[Joseph Banks|Banks]] og [[Thunberg]] og indsamlet af disse på deres store rejser.
Dette store værk, i hvilket mere end 1000 planteslægters frø og frugter er beskrevne og afbildede, danner grundlaget for de nævnte organers formlære, og den rigtige forskel mellem de lønbo planters "[[Spore (botanik)|spore]]r" og blomsterplanternes "frø" er heri for første gang givet.
Den væsentligste mangel ved Gärtners i øvrigt så fortjenstfulde arbejde ligger i mangelen af udviklingshistoriske sammenligninger, hvilke var en langt senere tid forbeholdte. [[Lamarck]] opkaldte en [[loganiacé]], ''Gaertnera'', efter ham.
| |||