Forskel mellem versioner af "Johan Frederik Classen"

180 bytes tilføjet ,  for 3 år siden
m
der forekommer at være bred enighed om markering af problemer ved brug af AWB
m
m (der forekommer at være bred enighed om markering af problemer ved brug af AWB)
{{forældet|Kopieret tekst fra gammelt opslagsværk, og det er rimeligt at formode at der findes nyere viden om emnet. Hvis teksten er opdateret, kan denne skabelon fjernes.}}
 
[[Fil:Johan Frederik Classen.jpg|thumb|200px|Johan Frederik Classen malet af [[C.A. Lorentzen]].<br />Portrætsamlingen på [[Frederiksborg Slot]].]]
 
 
Det var imidlertid ikke hans hensigt at bruge denne eksamen. Han synes straks at have kastet sig over praktisk virksomhed, muligvis en tid arbejdet i [[Kommercekollegiet]], hvor en slægtning, [[justitsråd]] [[Christian Walter]], var kommitteret, muligvis været i forbindelse med en af datidens store [[købmænd]], [[Andreas Bjørn]]. Sikkert er det, at da [[Frederik 5.]] i [[1749]] gæstede Norge, var Classen med i [[Admiral (søofficer)|admiral]] [[Andreas Rosenpalm]]s følge, og ved denne lejlighed trådte han formentlig i forbindelse med forskellige norske forretningsmænd. Her kan peges på indehaverne af det umiddelbart før oprettede [[Moss Kanonstøberi]], [[Titel (person)|agent]] [[Erik Anker]] og [[Matthias Wærn]], og muligvis på Christiania-købmanden [[P.L. Vogt]], der året efter anlagde en [[krudtmølle]]. Classen, der kun var 24 år gammel, optrådte nemlig umiddelbart efter som leverandør
af krigsmateriel og særlig som [[kommissionær]] for Moss Kanonstøberi. Som sådan førte han dettes forhandlinger med [[Landetaten]]s generalkommissariat, og det er mærkeligt at se, hvor heldig han stadig var i denne virksomhed. Han synes at have haft formående tilknytningspunkter i kongens umiddelbare omgivelser. [[1751]] blev han [[kancelliråd]], og [[1753]] udnævntes han til [[Sekretær (arbejde)|sekretær]] i Kommercekollegiet.
 
[[1755]] opstod der strid mellem indehaverne af Moss Kanonstøberi, og den med bitterhed udfægtede tvist førte bl.a. til, at Classen (vistnok i [[1759]]) ophørte at være værkets befuldmægtigede; han var dog ikke af den grund uden beskæftigelse. Straks efter købmanden Andreas Bjørns død i [[1750]] havde han efter ham deltaget i leverancen af de "presenter", Danmark havde forpligtet sig til årligt at yde [[barbareskstat]]en [[Algier]]. Han begyndte med at levere presenternes 8.000 [[kanonkugle]]r, gik derefter til også at levere [[krudt]]et (500 [[centner]], dvs. 25.000 &nbsp;kg), overtog endelig også [[tovværk]]et og [[tømmer]]et og endte med efter fast kontrakt hvert år at præstere den samlede leverance. For at kunne dette trådte han i forbindelse med en række industridrivende, og han tænkte efterhånden på selv at blive industridrivende. Hans lykkelige handelsforhold sættes for øvrigt i forbindelse med den daværende [[Spanien|spanske]] [[gesandt]] i København, [[Marquis de Puente Fuerte]]. [[1754]] søgte han at oprette et [[glasværk]], som dog ikke kom i stand, men året efter anlagde han uden for [[Østerport (København)|Østerport]] en [[fabrik]] for [[fajanceovn]]e. Herude havde han af de Danneskjold-Laurwigenske arvinger købt en [[lystgård]] og [[have]] ved det såkaldte [[Fiskerhuset|Fiskerhus]], en besiddelse, som han i [[1765]] forøgede ved af [[gehejmeråd]] [[Hans Ahlefeldt (gehejmeråd)|Hans von Ahlefeldt]] at købe en tilgrænsende ejendom, "Fiskerhuset forhen kaldet"; herved grundlagdes den senere så berømte [[Classens Have]].
 
== Frederiksværk ==
 
Herefter gik hele hans betydelige formue over til at blive et for det danske samfunds udvikling i høj grad fortjenstfuldt [[fideikommis]], idet det skal fremhæves, at testamentet særlig påbød oprettelsen af en agerdyrkningsskole. Frederiksværk kom imidlertid ikke til at høre til fideikommisset. Efter bestemmelser i en [[kodicil]] af [[23. marts]] [[1792]] blev det for en vis afgift tilbudt prins Carl af Hessen, som overtog det. For øvrigt gik det med testamentet som med en række af de større begivenheder i Classens liv: Det gav anledning til megen forblommet tale. Hertil skal ikke regnes, at man i Norge med uvilje så, at ingen norsk institution særlig var betænkt i det, men testators eneste broder, konferensråd [[Peter Hersleb Classen den ældre]], der for øvrigt blev testamentets loyale fuldbyrder og til sin død fideikommissets væsentligste direktør, antydede ofte, at et andet testamente formentlig urettelig var skaffet af vejen. Man kan bl.a. læse det ud af det efter hans anvisning over den afdøde i [[Vinderød Kirke]] ved Frederiksværk af [[Johannes Wiedewelt]] udførte ejendommelige [[monument]] i [[marmor]]<ref name=gravsted_dk/>. Konferensråd Classen lod tillige slå en [[medalje]] over broderen og opførte i [[Amaliegade]] i København en særlig bygning for den afdødes betydelige bibliotek, [[Det Classenske Bibliotek]]. Et også af ham foranstaltet mindesmærke over broderen, dennes buste i [[bronze]] på en [[1759]] ved Frederiksværk støbt kanon, findes nu på
Københavns Tøjhus.
 
Classen døde efter nogen tids svagelighed uden børn. [[16. august]] [[1783]] ægtede han Anna Elisabeth baronesse Iselin, født Fabritius (født [[1735]]), datter af købmanden [[Michael Fabritius]], en broder til hans tidligere kompagnon, [[Just Fabritius]]. Hun var enke efter den som [[friherre]] adlede købmand [[Reinhard Iselin]] og døde [[17. marts]] [[1786]].
188.448

redigeringer