Middelalderen: Forskelle mellem versioner

'''Middelalderen''' ([[latin]]: ''medium aevum'' eller ''media ætas'') betegner i [[Europa|europæisk]] [[historie]] perioden fra [[antikken]]s afslutning i [[folkevandringstiden]] til [[tidlig moderne tid]] eller [[renæssancen]]. Det har været almindeligt at tidsfæste den mere præcist til [[476]]-[[1453]] med henholdsvis det [[vestromerske rige|vest-]] og [[østromerske rige]]s fald som yderpunkterne. I dag bruges det almindeligvis om perioden ca. [[500]]-[[1500]].

 

Begrebet middelalder blev opfundet af [[Italiensk renæssance|italienske renæssance]][[humanist]]er i første del af [[1400-tallet]]. Indtil da (og relativ lang tid efter) delte man almindeligvis historien op i [[de seks verdensaldre]] med udgangspunkt i de [[bibel]]ske seks skabelsesdage eller i [[de fire verdensmonarkier]] med udgangspunkt i Dan 2,40. De tidlige [[Historiker|renæssancehistorikere]] (med [[Francesco Petrarca]] som den første) opererede i stedet med to perioder i historien: Antikken og [[Den mørke middelalder|"den mørke tid"]]. I midten af 1400-tallet mente de, at historien nu var kommet ud af den mørke tid og ind i den moderne tid; det gav grundlag for at beskrive tiden mellem antikken og den moderne tid som en mellemperiode, middelalderen. [[Italien]]eren [[Giovanni Andrea Bussi]] brugte betegnelsen (''media tempestas'') i [[1469]]. Denne tredeling af historien kom til at få langvarig betydning og danner i vidt omfang grundlaget for historikeres opdeling af historien den dag i dag. De har dog i høj grad forladt renæssancens syn på middelalderen som en unyttig ventetid på antikkens genfødsel og taler i højere grad om kontinuitet mellem middelalderen og den moderne tid.