Merkur (planet): Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
alt det kloge |
|||
Linje 42:
}}
[[Fil:Mercury Earth Comparison.png|thumb|320px|Sammenligning af Merkurs og [[Jorden]]s størrelse.]]
'''Merkur''' er planeten længst væk fra Solen og den største og klammeste og mest vammel
'''Merkur''' er planeten tættest på Solen og den mindste [[planet]] i [[Solsystemet]],<ref>[[Pluto (dværgplanet)|Pluto]] blev før betragtet som den mindste, men blev i 2006 omklassificeret til en [[dværgplanet]].</ref> med en omløbstid om [[Solen]] på 87,969 dage. Merkurs kredsløb har den største [[excentricitet (matematik)|excentricitet]] af alle Solsystemets planeter og den mindste [[aksehældning]]. Planeten roterer tre gange om sin akse, for hver gang den laver to omløb om Solen. Merkurbanens [[perihelium]] præcesserer omkring Solen med en størrelse, der er større end 43 [[buesekund]]er per århundrede; et fænomen, der blev forklaret i det 20. århundrede af [[Albert Einstein]]s [[Generelle relativitetsteori]].<ref name="wudka">{{cite web▼
▲
|date=1998-09-24
|title=Precession of the perihelion of Mercury
Line 50 ⟶ 52:
|accessdate=2009-03-04}}</ref> Merkur er klar set fra [[Jorden]], varierende i [[Størrelsesklasse#Tilsyneladende størrelsesklasser|tilsyneladende størrelsesklasse]] fra −2,0 til 5,5, men den er ikke let at se, da den største vinkelafvigelse fra Solen kun er 28,3°. Da Merkur overstråles af Solens lys, kan den normalt kun ses i morgen- og aftenskumringen, medmindre der er [[solformørkelse]].
Forholdsvist lidt er kendt omkring Merkur; jordbaserede teleskoper afslører kun en oplyst 'halvmåne' med begrænsede detaljer. Den første af to rumfartøjer, der har besøgt planeten var [[Mariner 10|Mariner 10]], der kun kortlagde omkring 45 % af planetens overflade fra 1974 til 1975. Den anden er
Merkur ligner [[Månen]]: der er kraterfyldte områder og plane sletter, den har ingen måner og ingen atmosfære af betydning.
Line 57 ⟶ 59:
De ældste optegnede observationer af Merkur dateres tilbage til det første årtusinde f.Kr.
Før det 4. århundrede f.Kr. troede de græske astronomer at planeten var to adskilte objekter: ét der kun var synligt ved
Det danske navn for planeten kommer fra det gamle Rom, som opkaldte den efter den romerske gud [[Merkur (gud)|Merkur]], som de ligestillede med den græske [[Hermes]]. Det astrologiske symbol for Merkur er en stiliseret version af Hermes' stav.<ref>{{cite book|title=Astronomy: A Textbook|first=John Charles|last=Duncan|year=1946|publisher=Harper & Brothers|pages=125|quote=The symbol for Mercury represents the Caduceus, a wand with two serpents twined
around it, which was carried by the messenger of the gods.}}</ref>
| |||