Offentlig gæld: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
→Offentlig gæld og udlandsgæld: korrektur. Må ikke forveksles med bruttogæld. |
Jeg har ændret i årsagen til den offentlige gæld, da jeg noterede mig at de eksisterende forklaringer var ude af trit med den almindelig økonomisk teori. |
||
Linje 16:
== Årsager til gældsætning ==
Gælden er lig med de akkumulerede offentlige underskud fra tidligere år. Den offentlige nettogæld (eller det offentlige nettotilgodehavende) på ethvert tidspunkt er altså lig med summen af alle tidligere under- og overskud. Den afspejler dermed den historiske udvikling for den offentlige saldo.
Der kan være forskellige grunde til, at man vælger at have underskud på den offentlige saldo og dermed akkumulerer gæld. En mulighed er, at beslutningstagerne simpelthen tænker kortsigtet og gerne vil skubbe betalingen på forskellige udgifter over på senere tiders skatteydere. Der kan dog også være forskellige fornuftige samfundsøkonomiske grunde til at akkumulere gæld på et givet tidspunkt. En af dem er [[konjunktur]]situationen. I lavkonjunkturer vil ekspansiv [[finanspolitik]] (som medfører en forværret offentlig saldo) i en del situationer kunne stabilisere økonomien. Omvendt kan der være behov for kontraktiv finanspolitik, hvis økonomien er overophedet, og det vil typisk forbedre den offentlige saldo. Ønsker man at føre en aktiv finanspolitik i forhold til konjunkturerne, vil det altså kræve udsving i budgettet over tid.<ref> Mankiw, N. G. og M. P. Taylor (2008): Macroeconomics, European Edition, kapitel 15. Worth Publishers, New York</ref>
Også i nogle andre situationer kan det være fordelagtigt at stifte gæld for at finansiere midlertidige merudgifter, f.eks. demografiske svingninger. Det skyldes, at hvis man alternativt vil finansiere forskellige årlige udsving ved hjælp af beskatning, vil skatterne skulle svinge mere over tid, hvilket medfører større samfundsøkonomiske [[forvridning]]er. I stedet kan det være fordelagtigt at udnytte finansmarkederne til at udjævne midlertidige udsving i saldoen. Man taler om, at skatteudjævning giver et mindre effektivitetstab end gældsudjævning.<ref>[http://www.dors.dk/graphics/Synkron-Library/Publikationer/Rapporter/For%E5r_2012/Trykt%20rapport/Kap.%20IIIa.pdf] De Økonomiske Råd: Dansk økonomi, forår 2012, s. 236</ref>
Langt størstedelen af den offentlige sektors gæld er stiftet for at finansiere væksten i økonomien. Dette skyldes at Danmark, ligesom stort set alle andre vestlige økonomier, har et monetært system, hvor samfundets [[pengeskabelse]] varetages af de private banker. Dermed kræver vækst i pengemængden, at minimum en ikke-finansiel sektor kontinuerligt gældsætter sig til den private banksektor<ref>Bang-Andersen, Jens, Lars Rifbjerg, & Morten Spange. 2014. ‘Penge, Kredit og Bankvæsen’. ''Kvartalsoversigt'', 3. kvartal 2014. Danmarks Nationalbank.</ref> <ref>McLeay, Michael, Amar Radia, og Ryland Thomas. 2014. ‘Money Creation in the Modern Economy’. ''Bank of England Quarterly Bulletin'', Q1. Bank of England. </ref>. Den primære årsag til den offentlige gæld er således at økonomien har været i vækst. Siden starten af 00'erne har det dog først og fremmest været de private husholdninger som har finansieret væksten i pengemængden <ref>Bjerg, Ole. 2013. ''Gode Penge- et Kontant Svar På Gældskrisen''. 1. udg. Informations Forlag.</ref>.
== Konsekvenser af gældsætning==
| |||