Versionen fra 18. jun. 2016, 16:20 redigér Oleryhlolsson (diskussion \| bidrag) Autopatruljerede 11.905 edits bemærkning om, hvilken konge han levede under ← Gå til forrige forskel		Versionen fra 11. nov. 2016, 02:30 redigér fjern redigering PerV (diskussion \| bidrag) Patruljanter 48.129 edits jarl er en titel ikke et navn Gå til næste forskel →
Linje 1: '''Thorgils Sprakeleg''' var en dansk<ref>[http://www.vikingekonger.dk/Vikingekonger%20HTML/Artikler%20B/Ulf%20jarls%20herkomst.htm Peter Lawætz, "Danske vikingekonger – én slægt med mange grene", april 2011]</ref>, (alternative bud er svensk eller skånsk) navnkundig stormand, vikingehøvding eller jarl, der levede på [[Svend Tveskæg]]s tid. Han var far til [[Ulf ~~Jarl~~jarl]] og dermed farfar til [[Svend Estridsen]]. == Navn == Linje 14: Enkelte nutidige skribenter vil vide, at han faldt i [[slaget ved Svold]], der menes at have fundet sted i [[Øresund]]. I så fald ville hans dødsår kunne sættes til år 1000, men det ser ud til, at denne oplysning bygger på et fabrikeret grundlag og nok i udgangspunkt stammer fra [[Thorgils Sprakeleg#Thorgils i litteraturen\|Ohlmarks' roman]]. Om Thorgils' død i øvrigt, kan det nok med nogenlunde sikkerhed antages, at han er død før [[1009]], da en af hans sønner optræder som en af lederne ved englandstogtet dette år<ref name="Ulf">[http://www.denstoredanske.dk/Dansk_Biografisk_Leksikon/Monarki_og_adel/Jarl/Ulf Ulf ~~Jarl~~jarl \| Gyldendal – Den Store Danske]</ref>, og da Thorgils' selv altid benævnes i datid i de sagaer, hvor han nævnes, er det næppe forkert at slutte, at han er død, før sønnerne selv begyndte at udmærke sig. == Børn og efterslægt == Det, der for eftertiden har gjort Thorgils interessant, er, at to af Thorgils' børn blev forældre til senere konger. Af børnene blev den ene, [[Ulf ~~Jarl~~jarl]], jarl af England og siden [[Jarl (titel)\|jarl]] af [[Danmark]], og var gift med [[Knud den Store]]s søster [[Estrid Svendsdatter\|Estrid]]. Estrid og Ulf havde blandt flere børn sønnen [[Svend Estridsen\|Svend]], der i 1047 blev konge af Danmark og dermed stamfar til [[middelalderen]]s danske konger. En anden var datteren Gytha, der blev gift med [[Godwin af Wessex\|Godwin]], jarlen af Wessex, hvis ene søn [[Harold Godvinson\|Harold]] var konge af [[England]] fra januar til oktober 1066. Skønt Harold kun var konge i kort tid, og to af hans brødre faldt i [[slaget ved Hastings]] ligesom han selv (broderen Tostig var allerede faldet i slaget ved Stamford Bridge måneden før), så findes der i dag en talrig efterslægt efter Gytha og Godwin, så vel snart sagt ethvert nuværende eller tidligere europæisk fyrstehus nedstammer fra disse (heriblandt [[Valdemar den Store]]s mor [[Ingeborg af Novgorod]]). En anden søn var, såfremt oplysningerne om slægtsskabet er pålidelige, Eilaf ~~Jarl~~jarl (også kaldet Eilif, Ejlif, Ejlaf og Eglaf), der nævnes i forskellige sammenhænge med sin bror Ulf ~~Jarl~~jarl<ref name="Ulf"/>, og som deltog på adskillige togter, og som også underskrev forskellige diplomer i 1020'erne (uden at dog slægtskabsforholdet fremgår ved sådanne lejligheder).<ref>[[Johannes Steenstrup]]: [http://www.archive.org/stream/normannerne03steegoog/normannerne03steegoog_djvu.txt ''Normannerne'', bind 3, ss. 259-260, 332, 350 & 392-393]</ref> Navnet ''Thorgils'' ser ikke ud til at have været anvendt særlig ofte i efterslægten. Der er i de forskellige kilder faktisk kun én enkelt forekomst af en efterkommer, der er opkaldt efter Thorgils. Det drejer sig om en af [[Svend Estridsen]]s mange sønner (altså et oldebarn af Thorgils Sprakeleg), der fik navnet Thorgils, og som senere slog sig ned mod øst ([[Gardarige]]) ifølge knýtlingesaga<ref>Knýtlingesaga, kapitel 23</ref>.

Thorgils Sprakeleg: Forskelle mellem versioner