Ungdomsoprøret i Danmark: Forskelle mellem versioner

De unge brugte nye midler i deres kamp mod gamle normer, f.eks. [[happening]]s, besættelser af huse og undervisningssteder, desuden kom der fra de unge en reaktion mod [[Vietnamkrigen]], mange blev [[militærnægter]]e.

 

Den økonomiske vækst efter [[2. verdenskrig]] medførte en stigende velstand i [[Vesten]]. Det medførte bl.a. at flere unge mennesker fik mulighed for at studere på universiteterne, hvilket tidligere kun havde været en mulighed for en mindre del af befolkningen.

Det medførte en forlænget ungdomsperiode for mange. Førhen havde der været et brat skel fra barndom til voksenlivet. Når man blev konfirmeret, og gik ud af skolen, kunne man blive betragtet som voksen. I [[1950'erne]] blev et nyt begreb indført; nemlig [[teenager]], som betegner den periode i livet hvor man hverken er barn eller voksen, men netop ung. Den gruppe var der mange af efter [[babyboom]]'et under og efter [[2. verdenskrig]]. Ungdommen i [[1960'erne]] var dermed mangetallig og var økonomisk bedre stillet end tidligere generationer. Med penge og mange i antal kommer magt, og ungdommen fik mere indflydelse end førhen.