Hanseforbundet: Forskelle mellem versioner

'''Hanseforbundet''' var en sammenslutning af nordeuropæiske byer, hovedsagelig [[Tyskland|tyske]], i et handelsforbund. Det har fået navn efter det gamle [[tysk (sprog)|tyske]] ord ''hanse'', der betyder 'gruppe', 'følge' eller '(handels)selskab'. Hanseforbundet opstod i 1200-tallet omkring det rige [[Lübeck]], der ved salt- og sølvhandel var den kapitalstærke hovedkraft.

[[Lübeck]] var også udskibningshavn for handelsruten til [[Hamborg]], der i [[1398]] blev udbygget med den formodentlig ældste [[skibskanal]] i [[Europa]]: [[Stecknitzkanalen]], der forbinder floden [[Trave (flod)|Trave]] med [[Elben]].

Hanseforbundets medlemmer var købmændene, og de mødtes efter år [[1356]] jævnligt ved de såkaldte ''[[Hansedag]]e'', der oftest blev afholdt i [[Lübeck]]. Der blev oprettet kontorer i [[London]], [[Brügge]], [[Bergen]] og [[Novgorod]].

Medlemmerne mødtes for at indgå handelsaftaler og for at træffe beslutninger om fælles problemer. Det betød ikke kun, at byerne fik stor [[Politik|politisk]] indflydelse, men også at de ved brug af blokader mod byer, der ikke var medlemmer, kunne gennemtvinge deres ønsker.

Da Hanseforbundet efterhånden opnåede monopol på handelen gennem Østersøen, kunne det drage betydelige fordele af handelen i hele Nordeuropa. Den udbytning kunne de nordiske riger ikke leve med, og især de [[danske konger]] førte hyppige og lange [[Krig|krige]] mod Hanseforbundet. Selv om forbundet stort set vandt hver gang, forsøgte byerne at forebygge krigene ved indblanding i interne, danske forhold.

Omkring [[1400]] begyndte de såkaldte [[Ummelandsfarere]], hovedsagelig [[Holland|nederlandske]] og [[England|engelske]] købmænd, at sejle nord om [[Skagen]]. Herved brød de [[Lübeck|Lübecks]] [[monopol]] på [[østersøhandelen]], og forbundet mistede efterhånden sin indflydelse, og mange meldte sig ud.