Nederlandske bønder på Amager: Forskelle mellem versioner

I det 16 århundrede, inviterede den danske konge [[Christian 2.|Christian II]] 184 '''nederlandske bønder til Amager''', sydøst for [[København]]. Disse indvandrere villehar i flere hundredårhundreder år fastholdefastholdt deres traditioner.

Mellem 1513 og 1523 var [[Christian 2.|Christian II]], konge af Danmark. Hans højre hånd og rådgiver var af [[Nederlandene|nederlandskenederlandsk]] oprindelse, [[Sigbrit Willoms]], hendes datter [[Dyveke Sigbrittsdatter|Dyveke]] blev også hans elskerinde. Det er sandsynligt, at dette har spillet en rolle i interessen af Christian II for [[Nederlandene]].<ref name="MuseumAmager">{{Cite web |url=http://www.museumamager.dk/index.php/da/hollaenderbyen.html|title=Hollænderhistorien |publisher=Museum Amager}}</ref>

I 1516, villevar der allerede forhandlingerneforhandlinger erigang begyndtom at få bøndernenogle bønder fra [[Habsburgske Nederlandene|Nederlandene]] til [[Danmark]]. Mellem juni og september 1521 besøgte Christian II Nederlandene, hvor han blev modtaget med stor ære var blevet modtagethæder. Han besøgte blandt andre, de rige byer og havde kontakt med blandt andre [[Albrecht Dürer]] og [[Erasmus af Rotterdam|Erasmus]]. Det er uklart, om der er en direkte sammenhæng mellem hans besøg i Nederlandene, og ankomsten af de nederlandske [[koloni]]ster til Danmark i samme år. Politiske grunde kunne have spillet en rolle - Christian II ville have indrettet det danske samfund efter en nederlandsk model.<ref>{{Cite web|url=http://www.dragoer.dk/page1301.aspx|title=Den hollandske indvandring til Amager i 1500-tallet|first=Lis|last=Thavlov}}</ref><ref name="politiken">{{Cite web|url=http://politiken.dk/kultur/ECE2051154/forskere-amagers-hollaendere-kom-i-virkeligheden-fra-belgien/|title=Forskere: Amagers hollændere kom i virkeligheden fra Belgien|date=17 augustus 2013|publisher=[[Politiken]]}}</ref>

Allerede i 1516 villekom der have kommet en lille gruppe af nederlandske bønder til Danmark. I 1521 inviterede Christian II 24 bonde-familier - i alt 184 personer fra [[Waterland (region)|Waterland]] - for at bosætte sig på øen [[Amager]].<ref name="Boesen2016">Erik Bang Boesen, ''[http://books.google.com/books?id=5lekCwAAQBAJ&pg=PA117 De fremmede og os: Indvandringens historie i Danmark]'', Books on Demand, 26 februari 2016, &#x20; p. 117–118.&#x20;</ref> Til gengæld for givet land skulle de indvandrere levere grøntsager til [[hof|hoffet]] i [[København]]. Efter kongens mening var danske landbrugere 'ikke dygtige nok til at dyrke grøntsager'.<ref name="10Danskere">''[http://books.google.com/books?id=kQoj9oZw-ukC 10 Danskere]'', Gyldendal Uddannelse, &#x20;2003, &#x20; p. 17. &#x20;</ref> De nederlandske indvandrere fik ejendomsretten over hele øen Amager, med undtagelse af landsbyen [[Dragør]]. Den oprindelige danske befolkning på Amager blev flyttet. De indvandrereIndvandrere blev fritaget for dansk skat, og fik privilegier såsom deres eget [[Retssystem|juridiskjuridiske system]] og ret til jagt og fangst af næsten alle de fugle og fisk.<ref name="Elsevier"><cite id="CITEREFPaludan1925" style="font-style:normal">Paludan, Hans Aage,&nbsp;1925.&nbsp;</cite></ref>

Da Christian II i 1523 blev afsat krævede de nye herskere i første omgang at alle nederlændere skulle forlade Danmark, men til sidst blev det besluttet, at det område de ejede blev reducerereduceret til kun den sydlige del af Amager - kaldet [[Store Magleby]]. Denne situationtilstand fortsatte med at eksistere under senere konger.

Snart fik de nederlandske landmænd megetmegen velstand og magtindflydelse, som resulterede i rivalitetrivaliseren med danskere.<ref name="10Danskere" /> I 1574 blev det besluttet, at de nederlandske landmænd igen måtte bosatte sig udenfor det sydlige Amager, men at den afgiftsfritagelseafgiftsfritagelsen blev afskaffet. Omkring år 1600 blev der af de indvandrereindvandrerne bygget en havn i [[Dragør]]. I 1817, døde deres sidste foged [[Dirch Corneliussen]], hvorefter i 1823 indvandrernes eget juridiske system blev afskaffet i 1823, og med den ophørte deres retlige undtagelsesposition ophørte at bestå.<ref name="Elsevier" />

Især i de første år giftedefandt indvandrereindvandrerne kun deres ægtefæller blandt demderes selvegne. I løbet af årene udviklede der blandblandt dem deres egen dialekt, kaldet '''Amagerhollandsk'''. Først fra 1811 blev der pålagt at [[gudstjeneste]]r og [[Skole|skoletimer]] skulle foregå på dansk i stedet for i amagerhollandsk.<ref name="10Danskere" /> Selv derefter blev der i lang tid talt en [[dialekt]] som var en blanding mellem [[Nederlandsk (sprog)|nederlandsk]], [[plattysk]] og [[Dansk (sprog)|dansk]].

Deres retssystem blev udførtudøvet af en [[Foged|foged]], der var valgt fra deres midte. De indvandrereindvandrerne havde deres egen traditionelle kostumeklædedragt, som kan ses i de malerier af [[Julius Exner]].

Anno 2015, er der stadig en vis rivalisering og kulturelle forskelle mellem Store Magleby og naboområdenabobyen Dragør.<ref>{{Cite web|title=Altid mudder i St. Magleby|url=https://www.information.dk/kultur/2009/06/altid-mudder-st-magleby|date=30. juni 2009|first=David|last=Rehling}}</ref> I 1971 var der stadig en fjerdedel af beboerne på Amager der var af nederlandsk oprindelse.<ref>{{Kilde nyheder |url=http://www.digibron.nl/search/detail/012ea93e3ff625e8c3a1438a/jaar-nederlanders-op-deens-eiland |title=''450 jaar Nederlanders op Deens eiland'' |date=10 september 1971|newspaper=[[Reformatorisch Dagblad]]|accessdate=21-03-2016|access-date=21-03-2016}}</ref>

Maler Julius Exner har lavet flere malerier af Amager i det 1800 -tallet hvor han boede hos en familie af nederlandsk oprindelse.<ref name="Elsevier" />

I 2010 tog [[Skive Kommune|Skive kommune]] etkontakt [[Kontor|bureau]]til ien armenkonsulentvirksomhed for at lokke nederlandske indvandrere til øen [[Fur]].<ref>{{Kilde nyheder|url=http://www.trouw.nl/tr/nl/4492/Nederland/article/detail/3275961/2012/06/24/Deens-eiland-snakt-naar-Nederlanders.dhtml|title=''Deens eiland snakt naar Nederlanders''|first=Petra|last=Sjouwerman|date=24 juni 2012|newspaper=Trouw}}</ref> Målet var at få 100 nederlændere ville bosætte sig på Fur.<ref>{{Cite web|url=https://www.information.dk/telegram/2010/12/skive-kommune-droemmer-hollaendere|publisher=Information|title=Skive Kommune drømmer om hollændere|date=22 december 2010}}</ref> To år senere var der kun fire flyttet til øen.<ref>{{Cite web|url=http://www.dr.dk/nyheder/regionale/midtvest/der-er-langt-mellem-hollaenderne|publisher=Danmarks Radio|title=Der er langt mellem hollænderne|date=27 november 2012|first=Heidi Cecilie|last=Lorvik}}</ref>