Jan Sonnergaard: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
→Priser: kilde |
→Karriere: om hans første roman |
||
Linje 25:
== Karriere ==
Sonnergaard debuterede i 1990 med novellen "Imitation af Lacoste", der udkom i antologien "Begyndelser 1990".<ref name="realisme"/> Senere bidrog han med noveller til tidsskriftet Ildfisken.<ref>{{cite web |url=http://www.forfatterweb.dk/oversigt/zsonnergaard00/zjansonnergaard02 |title=Jan Sonnergaard |last1= |first1= |date= |work= |publisher=Forfatterweb |accessdate=22. november 2016}}</ref> I [[1997]] udkom hans første bog, [[novelle]]samlingen ''[[Radiator (novelle)|Radiator]]'', der blev udgivet af [[Gyldendal]]. Andet bind i hans novelletrilogi ''[[Sidste søndag i oktober]]'' udkom i 2001, og tredje bind ''[[Jeg er stadig bange for Caspar Michael Petersen]]'' udkom i 2003.
I 2006 debuterede han som dramatiker med stykket ''[[Liv og død på Café Olfert Fischer]]'' der blev sat op på [[Kaleidoskop]] af [[Thomas Bendixen]]. I 2009 udkom hans første roman, kollektivromanen ''Om atomkrigens betydning for Vilhelm Funks ungdom'', der er fortalt som en nedtælling til den nukleare dommedag. Frysende våde vejbaner (2015) er en sort roman om forliste drømme og forventninger.
Tematisk beskæftigede Sonnergaard sig primært med en kritik af tilværelsens meningsløshed og monotoni i [[1990'erne]]s [[Danmark]]. Han skrev i et meget direkte og ofte provokerende [[sprog]], der beretter levende om både vold, druk og erotik.
| |||