Freden i Stolbova: Forskelle mellem versioner

Begyndende fredsforhandlinger blev indledt i august [[1615]], men russerne nægtede at forhandle så længe, at [[Gustav II Adolf]] belejrede den russiske stilling i [[Pskov]]. Han ophævede belejringen den [[17. oktober]], og forhandlinger kunne indledes i januar [[1616]] i Diderino med [[De la Gardie|Jakob De la Gardie (1583-1652)]] i spidsen for den svenske [[delegation]]. [[Jakob I]] af England deltog også, måske mest for at sikre [[England]]s handelsveje til Rusland via ishavneneishavshavnene (svenskerne krævede blandt andet [[Arkhangelsk]]). Yderligere deltog en [[Nederlandene|hollandsk]] delegation under [[Reinald Brederode]]. Den [[Danmark|danske]] delegation blev lukket uden forude, inden, forhandlingerne blev afsluttede. Sveriges mål var at udelukke russerne fra alle havne ved [[Østersøen]] og at beskytte Finland ved [[Ladoga|Ladogasøen]].

Sverige fik ved fredsaftalen let forsvarbare grænser mod Rusland langs søerne Ladoga og [[Peipus]]: Gustav Adolf skal have udtalt: "''jeg håber, at det skal blive svært for russerne at hoppe over den bæk''"<ref>på svensk: "jag hoppas att det skall bliva svårt för ryssen att hoppa över den bäcken"</ref>. Rusland blev udelukket fra Østersøen, eftersom Sverige nu besad en sammenhængende landstrimmel med [[Karelen]], [[Kexholms län]], [[Ingermanland]] og [[Estland]]. Denne udelukkelse ledte til fortsatte konflikter mellem landene, og nederlaget i [[Store Nordiske Krig]], hvor Ingermanland, Estland og dele af Karelen blev afstået til Rusland.

For sinesin indsatserindsats under forhandlingerne blev Reinald Brederode belønnet med udnævnelse til svensk [[friherre]] af [[Rakvere|Wesenberg]] i [[Estland]].