Nordfrisisk (sprog): Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
nordisk substrat
m småedit
Linje 29:
Nordfrisisk opdeles i ønordfrisisk og fastlandsnordfrisisk. Ligesom [[nedertysk]] og [[dansk (sprog)|dansk]] er nordfrisisk et anerkendt regionalsprog i [[Slesvig-Holsten]]. Antallet af nordfrisisk-talende i Nordfrisland anslås i begyndelsen af nyere tid at have være ca. 50.000, mens det er i dag ca. 10.000.
 
Nordfrisisk bliver i dag talt af [[friserne]] bosat på vestkysten fra den tysk-danske grænse i nord til Bredsted i syd og på øerne [[Sild (ø)|Sild]], [[Før]], [[Amrum]], [[Helgoland]] og på [[Hallig|halligerne]]. Kerneområder er i dag [[Bøking Herred]], [[Vesterland-Før]] og Amrum. Sproget kom til regionen med indvandrere fra Vest- og Østfrisland, som bosatte sig i området, hvor deres teknologi med digebygning, dræning, kunstige høje ([[Værft (ø)|værfter]]) til bebyggelse og landvinding ved forøgelse af tidevandets materialeaflejring i [[Slikgård|slikgårde]] muliggjorde bosætning i hidtil tyndt befolkede områder. Formodentlig boede der førtidligere også jyderne/skandinavierejyder. Selvom jyderne senere blev etnisk assimileret af friserne, efterlod de mange nordiske spor i nordfrisernes sted- og personnavne samt i ordforråd <ref>[http://www.hum.au.dk/jysk/publikationer/ordsag12.pdf Ord & Sag 12. Udgivet af Institut for Jysk Sprog- og Kulturforskning på Aarhus Universitet, 1992]</ref>.
 
Nordfrisisk er anerkendt som mindretalssprog i [[Den europæiske pagt om regionale sprog eller mindretalssprog]]. Mange kommuner i Nordfrisland har tosprogede byskilte. Med [[Friserloven]] (''Friisk Gesäts'') fra 2004 er sproget også officielt anerkendt som andetsprog i Nordfrisland kreds og på Helgoland.