'''Bispedømme''' er den ældre dansk-norsk betegnelse for et stift, hvor [[biskop]]pen er den kirkelige leder. I [[Norge]] bruges betegnelsen bispedømme stadig.
BispedømmereneBispedømmerne i Danmark blev oprettet under [[Svend Estridsen]], der ønskede at frigøre den danske kirke fra bispedømmet [[Hamborg-Bremen]]. Ifølge [[Adam af Bremen]] blev de første danske bispedømmer dannet ved et møde mellem Svend Estridsen og [[ærkebiskop]] [[Adalbert af Bremen]] i [[1053]]. Her blev Danmark inddelt i otte bispedømmer: [[Slesvig (by)|Slesvig]], [[Ribe]], [[Århus]], [[Viborg]] og [[Vendsyssel-Thy]] vest for [[Lillebælt]], [[Odense]], [[Roskilde]] og [[Lund (Sverige)|Lund]] øst for [[Lillebælt]]. I begyndelsen blev bisperne udnævnt fra Hamburg-Bremen, og de fleste biskopper kom derfra. Det var Adalbarts plan at gøre [[Nordtyskland]] og [[Norden]] til et samlet [[patriarkat]]. Det stødte dog på modstand fra [[Pave Gregor 7.]], der støttede Svend Estridsens plan om at oprette en nordisk [[kirkeprovins]]. Den blev efter kongens død realiseret i 1104 med oprettelsen af kirkeprovinsen i Lund.<ref>''Aarhus Gennem Tiderne'', Nyt Nordisk Forlag , 1939</ref>
Bispedømmerne var før [[reformationen]] blandt landets største ejendomsbesiddere.
