Versionen fra 5. dec. 2016, 23:25 redigér Nikolaj (diskussion \| bidrag) Autopatruljerede 13.902 edits →‎Stålets historie: mere oversat ← Gå til forrige forskel		Versionen fra 5. dec. 2016, 23:51 redigér fjern redigering Nikolaj (diskussion \| bidrag) Autopatruljerede 13.902 edits intro fra en.wiki Gå til næste forskel →
Linje 1: [[Fil:The viaduct La Polvorilla, Salta Argentina.jpg\|thumb\|Stålbro.]] [[Fil:Steel wire rope.JPG\|thumb\|right\|[[Stålwire]].]] '''Stål''' er en [[legering]] af [[jern]] med [[kulstof]] (karbon). Andre legeringsgrundstoffer (silicium, mangan, chrom, nikkel, titan, etc.) kan derudover indgå for at forbedre legeringens egenskaber i en bestemt retning. '''Stål''' er en [[legering]] af [[jern]] med andre grundstoffer, primært [[kulstof]] (karbon), som bruges i byggeri og mange andre anvendelser på grund af dens høje [[trækstyrke]] og lave pris. Ståls grundmetal er jern som kan antage to forskellige krystalstrukturer (allotrope former), kubisk rumcentreret og kubisk fladecentreret, alt efter dets temperatur. Det er sammenspillet mellem disse [[allotropi\|allotroper]] og legeringsgrundstofferne, primært kulstof, der giver stål og [[støbejern]] deres mange unikke egenskaber. I den kubisk rumcentrerede struktur er der et jern-atom i midten af hver kube, og i den kubisk fladecentrerede struktur er der et jern-atom i midten af hver af kubens seks sider. Kulstof og andre grundstoffer hærder jernet så man undgår de forskydninger der ellers let kan ske i jern-atomernes [[krystalstruktur]]. == Definition og beslægtede materialer == Line 65 ⟶ 67: Disse metoder blev forældede efter Linz-Donawitz-processen og lignende metoder blev udviklet i 1950'erne. De er overlegne i forhold til tidligere metoder fordi ilten som pumpes direkte ind i ovnen forhindrer urenheder, særligt kvælstof, som tidligere kom ind gennem luften.<ref>{{cite\|title = Basic oxygen process\|encyclopedia = Encyclopædia Britannica\|year = 2007}}</ref> I dag bruges [[lysbue]]ovne ofte til at genbruge [[skrot]]metal og lave det om til nyt stål. De kan også bruges til at lave råjern om til stål, men de bruger meget elektrisk energi (omkring 440 kWh per ton), og det er derfor generelt kun rentabelt hvis man har en overflod af billig elektricitet.<ref>Jones, J.A.T. ; Bowman, B. & Lefrank, P.A. (1998). "Electric Furnace Steelmaking", ''The Making, Shaping and Treating of Steel'', ed. R.J. Fruehan. The AISE Steel Foundation, Pittsburgh, 525–660.</ref> <!-- == Eksterne henvisninger == * [http://www.sciencedaily.com/releases/2004/01/040126073254.htm 2004-01-26, ScienceDaily: Microwave Steel: Faster, Cleaner, Cheaper] Citat: "...You shouldn't try it at home...He then put iron oxide and coal inside. In a matter of minutes, the microwave energy reduced the iron ore to iron, and the electric arc furnace smelted the iron and coal into steel...It's really cheap, and it's really fast..." --> == Se også == {{Commonskat\|Steel}}

Stål: Forskelle mellem versioner