Slaget ved Verdun: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
m →‎Styrkelsen af den franske front ved general Pétain: det præcise minut er (vist) ikke relevant
Har ændret franskmænd til tyskerne da det stod forkert
Linje 104:
[[Fil:Eingang Fort Douaumont.jpg||thumb| Indgangspartiet til fort Douaumont efter at det var erobret af tyske tropper.]]
 
[[Fort Douaumont]] var blevet opført i 1885 og var dengang det mest moderne franske forsvarsanlæg i forsvarsringen omkring Verdun. Med fremkomsten af det nye kanoner, som uden problemer kunne gennembryde de hidtidige sten og murstensfæstninger, måtte anlægget fornyes allerede i 1888. Taget over den centrale kaserne blev i tidens løb forstærket med et betonlag på 2,5 meter og de østlige kasematter fik tilføjet et lag på 1,5 meter. Han håbede med disse tiltag at kunne modstå selv de tungeste, tyske kanoner af kaliber 380 og 420 mm, hvilket også stort set lykkedes. Først i sensommeren lykkedes det franskmændenetyskerne med en ny, yderst træfsikker 400 mm morter at gennembryde betonen og få en træffer i det der placerede lazaret. Trods det var fortet i lang tid det sikreste sted i kampområdet. Desuden blev der i forbindelse med, at Verdun blev nedklassificeret ''Zone Fortifiée de Verdun'', fjernet hovedparten af de kanoner, som vr placeret i fæstningen, således at der under det afgørende tyske angreb kun var en 155 mm kanon til rådighed.
 
Det 24. infanteriregiment fra Neuruppin i Brandenburg fik den 25. februar ordre til at forskanse sig ca. 1 km fra Fort Douaumont for at kunne understøtte 12. grenaderregiments fremrykning mod landsbyen Douaumont. Regimentets soldater arbejdede sig dog på egen hånd frem til fortet og slog den forsvarende 37. franske diision tilbage. Fortets garnison havde bortset fra kanonmandskabet trukket sig tilbage til de underste kasematter, så tyskerne blev ikke bemærket. En underofficer Kunze opdagede en skakt, som førte direkte ind i fortet, og som han ved at opstille sin gruppe i en menneskelig pyramide kunne komme ind i. Da kanonmandskabet så ham, flygtede de straks ned i de nedre kasematter for at advare deres kammerater. Mens Kunze undersøgte den øverste etage, sikrede løjtnant Radtke, kaptajn Haupt og nogle af deres soldater sig ligeledes adgang. Premierløjtnant von Brandis sluttede sig først senere til dem. Den franske garnison på 67 soldater blev overrumplet af ca. 20 tyskere, uden at et eneste skud blev affyret, og blev tvunget til at overgive sig. Det stærkeste fort i forsvarsringen var hermed faldet i tyske hænder. 32 angribere var faldet, og 63 var blevet såret.