Mathias Hastrup Bornemann: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
PalnaBot (diskussion | bidrag) |
No edit summary |
||
Linje 1:
'''Mathias Hastrup Bornemann''' (født [[27. september]] [[1776]] i [[Brøndum Sogn|Brøndum]] ved [[Skive]],
▲'''Mathias Hastrup Bornemann''' ([[27. september]] [[1776]] i [[Brøndum]] ved [[Skive]] – [[29. oktober]] [[1840]] i [[København]]) var en dansk jurist.
M.H. Bornemann var en søn af tidligere borgmester i [[Viborg]] Johan Bornemann til [[hovedgård]]en [[Jungetgård]] i [[Salling (landsdel)|Salling]] og Anna Marie født Hastrup, datter af [[justitsråd]] Mads Hastrup til [[Eskjær (Grinderslev Sogn)|Eskjær]], og blev født i Brøndum i [[Viborg Stift]]. Førend han endnu havde fyldt sit 4. år, mistede han sin fader. Da moderen senere ægtede regimentskvartermester von der Felde de Fine ved det sjællandske regiment, og dette blev lagt i garnison i [[Nyborg]], kom han i den derværende latinske skole, hvorfra han dimitteredes til [[Københavns Universitet]] [[1791]] med udmærkelse.
Line 7 ⟶ 5:
Som ung sStudent begejstredes han af vore egne og andre folks digterværker, og selv regnedes han i en årrække blandt vore digtere. Hans patriotiske digte [[1801]] og [[1807]] gjorde ham populær. I det forenede selskab, den såkaldte [[Drejers Klub]], der i mange år var samlingssted for digtere og forfattere, var han som taler og digter af ikke få sange aktivt medlem og hørte til den side, som fortrinsvis hyldede [[Klopstock]]sk og [[Schiller]]sk pathos. Nogle år var gåede med æstetik og filosofi, da han med stor energi tog fat på det [[jura|juridiske]] studium; [[1796]] bestod han den juridiske [[embedseksamen]]. I [[1798]] og på ny [[1799]] konkurrerede han om embedet som adjunkt og notarius ved det juridiske fakultet og ansattes, som sejrende i den sidste konkurrence, 1799 i det nævnte embede.
Den akademiske lærervirksomhed, han hermed begyndte, blev hans livs opgave. I året [[1803]] udnævntes han til professor juris extraordinarius; [[1815]] erhvervede han graden som doctor juris; [[1817]] udnævntes han uden for reglen, da fakultetet kun var normeret med to ordinære professorer (den gang [[Johan Frederik Vilhelm Schlegel]] og [[Frederik Theodor Hurtigkarl]]), til professor juris ordinarius. Som ordinarius indtrådte han i [[konsistorium (universitet)|konsistorium]], var [[1823]]-[[1824|24]] universitetets rektor, udnævntes [[1829]] til [[etatsråd]], [[1836]] til [[konferensråd]], 1840 til [[Ridder af Dannebrog]] og døde samme år som universitetets senior.
Som mærkepunkter i hans liv fortjener endnu at erindres, at han, der levende berørtes af fædrelandets skæbner, i året 1801 og på ny 1807 indtrådte i[[Kongens Livkorps|livkorpset]], ved hvilket han til [[1808]] var [[auditør]] og til [[1812]] [[Kaptajn (militær)|Kaptajn]], at han i året 1805 blev medlem af [[det skandinaviske Litteraturselskab]], i hvis skrifter en del arbejder af ham er publicerede, og at han i året [[1819]] optoges som medlem af det kongelige danske [[Videnskabernes Selskab]]. I året 1809 ægtede han Johanne Marie Heinson, født [[1788]] død [[1871]], datter af kaptajn Frederik Christian Heinson og Dorothea Georgina født Bornemann. De fik tre sønner, [[Frederik Christian Bornemann|Frederik Christian]], [[Georg Bernhard Bornemann|Georg Bernhard]] og [[Johan Alfred Bornemann|Johan Alfred]].
Under Bornemanns lange akademiske lærervirksomhed tilfaldt det ham, skiftevis med de andre lærere i det juridiske fakultet, at foredrage de forskellige hoveddele af den positive danske ret. Ved siden heraf havde han som særligt lærefag, hele årrækken igennem, den almindelige retslære. Til dette fag droges han ved sin hele åndsretning og filosofiske dannelse. De fleste arbejder, han har efterladt sig i litteraturen, hører også enten umiddelbart her hen eller stå dog, som almenfilosofiske, i forbindelse hermed, således hans prøveforelæsning over ''Rets- og Pligtbegrebet'' ([[1799]], i tidsskriftet ''Astræa''), hans ''Forsøg til at udkaste en almindelig Kriminalret'' (1799-1800, ligeledes i ''Astræa''), en række afhandlinger i ''[[Minerva (tidsskrift)|Minerva]]'' og ''Skandinavisk Litteratur Selskabs Skrifter'', hans universitetsprogram af 1809 ''de fundamentis et instituto Juris universalis'', hans foredrag i Videnskabernes Selskab, ''Udvikling af Sædelighedens moralske Idé'' (i ''oversigt over Selskabets Forhandlinger 1824-27''), og endelig hans i [[1832]] udgivne 1. dels 1. afdeling af ''den almindelige Retslære'' (indledningen og moralens grundlære).
Selv i hans arbejder af mere positiv-retlig natur indtager de almindelige undersøgelser en fremtrædende, ofte overvejende plads. Det gælder om hans folkeretlige skrifter, prøveforelæsningen om gesandters hellighed (1799) og skriftet ''om den brugelige Visitation af nevtrale Skibe og Konvoien'' (1801), for hvilket, som han i sin selvbiografi siger, [[Johann Gottlieb Fichte]]s ''der geschlossene Handelsstaat'' var forbillede, og endelig om hans doktordisputats ''de analogia juris cum speciali ad jus Danicum respectu'' (1815).
Line 18 ⟶ 15:
I behandlingsmåden af de retsfilosofiske emner stod Bornemann [[Immanuel Kant]] og Fichte meget nær. I udviklingen og konklusionerne viser han sig som en selvstændig, dog mere søgende end afsluttende, tænker. Det af ham hævdede grundsynspunkt af moral og ret som forskellige forgreninger af det sædelige nåede han ikke til at begrunde på fuldt tilfredsstillende måde; men han ophørte aldrig på ny at søge en klarere fremstilling. Under denne bestræbelse blev det arbejde, hvori han havde tænkt sig udtømmende at fremstille sin lære, den i 1832 begyndte fremstilling, ufuldendt. Ikke desto mindre er hans granskning et ingenlunde betydningsløst led i den almindelige retslæres videnskabelige behandling ved vort universitet.
Ringere har hans betydning været for udviklingen af den positive retsvidenskab. Men at han ikke manglede betingelserne for behandlingen af praktiske retsspørgsmaal, viser en række af ham affattede responsa, af hvilke adskillige er offentliggjorte. Praktiske opgaver tilfaldt ham også i rigt mål som ''referendarius'' i
Han er begravet på [[Assistens Kirkegård]].
== Kilder ==
*{{runeberg.org|dbl|2|0540.html Bornemann, Mathias Hastrup|[[Carl Goos]]}}
* [[Thomas Hansen Erslew]], ''[[Almindeligt Forfatterlexicon for Kongeriget Danmark med tilhørende Bilande fra 1814]]''.
{{Arvefølge| Rektor for <br /> [[Københavns Universitet]] <br />1823 - 1824| [[Jens Møller (teolog)|Jens Møller]] | [[Oluf Lundt Bang]]}}
{{autoritetsdata}}▼
{{FD|1776|1840|Bornemann, Mathias Hastrup}}
▲{{autoritetsdata}}
[[Kategori:Jurister fra Danmark]]
Line 41 ⟶ 33:
[[Kategori:Digtere fra Danmark]]
[[Kategori:Medlemmer af Videnskabernes Selskab]]
[[Kategori:Danskere i 1800-tallet]]▼
[[Kategori:Riddere af Dannebrog]]
[[Kategori:Slægten Bornemann|Mathias Hastrup]]
[[Kategori:Auditører fra Danmark]]
[[Kategori:Dansksprogede forfattere fra Danmark]]
[[Kategori:Konferensråder fra Danmark]]
▲[[Kategori:Danskere i 1800-tallet]]
[[Kategori:Artikler fra 1. udgave af Dansk biografisk leksikon]]
| |||