Christian Lundeberg: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
m Tilføjede Kategori:Sveriges statsministre ved hjælp af Hotcat
Linje 1:
{{ibrug|[[Bruger:Tostarpadius|Tostarpadius]] ([[Brugerdiskussion:Tostarpadius|diskussion]]) 30. nov 2016, 18:35 (CET)}}
'''Christian Lundeberg''' (født [[14. juli]] [[1842]], død [[10. november]] [[1911]]) var en svensk statsmand.
Lundeberg [’lundəbærj], Christian, sv.
Statsmand, f. 14. Juli 1842, d. 10. Novbr 1911.
Han var Officer i Hæren 1861—74, men styrede ved Siden heraf sin Faders Jernværk i Aarene
1865—72 og blev derefter Deltager og Leder af et Aktieselskab, der ejede et andet. 1881
ved Siden heraf sin Faders Jernværk i Aarene
valgtes han til Landstinget for Gäfleborgs Len og blev dets Formand 1893—1907; valgtes 1881
1865—72 og blev derefter Deltager og Leder af
tillige til Forretningsudvalget for Lenets Landhusholdningsselskab og var dets Næstformand.
et Aktieselskab, der ejede et andet. 1881
1885 valgtes han til LandstingetFørste forKammer Gäfleborgsog Lenhavde ogsiden Sæde her, samt var en af Kammerets
ledende Mænd, udpræget Protektionist og Højremand. Allerede 1888—89 og paa ny 1892—1903
blev dets Formand 1893—1907; valgtes 1881
var han Medlem af Statsutskottet (Finansudvalget) og dets Formand siden 1896. Han fik
tillige til Forretningsudvalget for Lenets
tillige andre vigtige Hverv, saaledes 1887—88 som Medlem af Komiteen om Jernbanetaksterne og
Landhusholdningsselskab og var dets Næstformand.
1897—98 af Forsvarskomiteen; var 1895 Medlem af det hemmelige Udvalg og 1901 Formand for
1885 valgtes han til Første Kammer og havde
Rigsdagens Forsvarsudvalg, hvor han viste stor Dygtighed til at føre modstridende Meninger
siden Sæde her, samt var en af Kammerets
sammen til et praktisk Udslag. Han var en afgjort Modstander af de norske Krav om et
ledende Mænd, udpræget Protektionist og
særskilt Konsulatsvæsen og var 1903—04 Hovedtaleren imod Udenrigsministeren Grev Lagerheim,
Højremand. Allerede 1888—89 og paa ny 1892—1903
p. G. a. dennes imødekommende Optræden. Paa den overordentlige Rigsdag i Sommeren 1905 —
var han Medlem af Statsutskottet
efter Norges Unionsbrud — var han Formand for Fællesudvalget om Unionens Opløsning og
(Finansudvalget) og dets Formand siden 1896. Han fik
var derefter med at afslutte Karlstad-Overenskomsten, samt blev i Aug.—Novbr Førsteminister
tillige andre vigtige Hverv, saaledes 1887—88 som
for det Blandingsministerium, som førte Opløsningen til endelig Afslutning. 1806—19081906—1908
Medlem af Komiteen om Jernbanetaksterne og
var han Vicetalmand (Næstformand) i Første Kammer og 1907 Formand i Valgretsudvalget,
1897—98 af Forsvarskomiteen; var 1895 Medlem
der forberedte den endelige Løsning af det længe omtvistede Spørgsmaal om udvidet Valgret
af det hemmelige Udvalg og 1901 Formand for
saavel til Andet Kammer som til Kommunalraad og Landsting, samt derigennem ogsaa til Første
Rigsdagens Forsvarsudvalg, hvor han viste stor
Kammer. Efter de ny Valg udnævntes han 1910 af Kongen til Formand for 1. Kammer.
Dygtighed til at føre modstridende Meninger
sammen til et praktisk Udslag. Han var en
afgjort Modstander af de norske Krav om et
særskilt Konsulatsvæsen og var 1903—04
Hovedtaleren imod Udenrigsministeren Grev Lagerheim,
p. G. a. dennes imødekommende Optræden. Paa
den overordentlige Rigsdag i Sommeren 1905 —
efter Norges Unionsbrud — var han Formand
for Fællesudvalget om Unionens Opløsning og
var derefter med at afslutte
Karlstad-Overenskomsten, samt blev i Aug.—Novbr
Førsteminister for det Blandingsministerium, som førte
Opløsningen til endelig Afslutning. 1806—1908
var han Vicetalmand (Næstformand) i Første
Kammer og 1907 Formand i Valgretsudvalget,
der forberedte den endelige Løsning af det
længe omtvistede Spørgsmaal om udvidet Valgret
saavel til Andet Kammer som til Kommunalraad
og Landsting, samt derigennem ogsaa til Første
Kammer. Efter de ny Valg udnævntes han 1910
af Kongen til Formand for 1. Kammer.
 
== Kilder ==