'''Christian Lundeberg''' (født [[14. juli]] [[1842]] i [[Forsbacka]], død [[10. november]] [[1911]] i [[Stockholm]]) var en [[Sverige|svensk]] [[statsmand]].
Lundeberg var [[officer]] i [[Svenske hær|hæren]] 1861—1874, men styrede ved siden heraf sin faders [[jernværk]] i årene 1865—1872 og blev derefter deltager og leder af et [[aktieselskab]], der ejede et andet. I 1881 valgtes han til [[Landsting (Sverige)|landstinget]] for [[Gävleborgs län]] og blev dets formand 1893—1907. Han valgtes 1881 tillige til forretningsudvalget for lenets [[landhusholdningsselskab]] og var dets næstformand. I 1885 valgtes han til [[FørstekammerFörsta kammaren|Første Kammer]] og havde siden sæde her, samt var en af kammerets ledende mænd, udpræget [[protektionist]] og [[Højremand]]. Allerede 1888—1889 og på ny 1892—1903 var han medlem af Statsutskottet (Finansudvalget) og dets formand siden 1896. Han fik tillige andre vigtige hverv, således 1887—1888 som medlem af kommitteen om [[jernbane]]taksterne og 1897—1898 af Forsvarskomiteen; var 1895 medlem af det hemmelige udvalg og 1901 formand for [[Sveriges riksdag|Rigsdagens]] Forsvarsudvalg, hvor han viste stor dygtighed til at føre modstridende meninger sammen til et praktisk udslag. Han var en afgjort modstander af de [[Norge|norske]] krav om et særskilt [[konsulat]]svæsen og var 1903—1904 hovedtaleren imod udenrigsministeren [[Alfred Lagerheim|grev Lagerheim]], på grund af dennes imødekommende optræden. På den overordentlige rigsdag i sommeren 1905 — efter Norges [[Svensk-norske union|unionsbrud]] — var han formand for fællesudvalget om unionens opløsning og var derefter med at afslutte [[Karlstadoverenskomsten]], samt blev i augusti—november [[førsteminister]] for det [[blandingsministerium]], som førte [[Unionsopløsningen|opløsningen]] til endelig afslutning. 1906—1908 var han vicetalmand (næstformand) i Første Kammer og 1907 formand i Valgretsudvalget, der forberedte den endelige løsning af det længe omtvistede spørgsmål om udvidet [[valgret]] såvel til [[AndetkammerAndra kammaren|Andet Kammer]] som til kommunalråd og landsting, samt derigennem også til Første Kammer. Efter de nye valg udnævntes han 1910 af [[Gustaf 5. af Sverige|kongen]] til formand for Første Kammer.
