Guld: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
Cgt (diskussion | bidrag) m Gendannelse til seneste version ved Cgt, fjerner ændringer fra 176.20.28.132 (diskussion | bidrag) |
|||
Linje 59:
Guld er i sin rene form det mest formbare og [[Duktilitet|duktile]] materiale der kendes: et enkelt [[Gram (enhed)|gram]] af metallet kan hamres ud til en [[kvadratmeter]] [[bladguld]]. Det kan gøres tyndt nok til at blive gennemsigtigt; det [[lys]] der passerer får et [[blå]]t eller [[grøn]]t skær, da guldet tilbagekaster de "modsatte" [[farve]]r; [[rød]]t og gult.
Det rene guld er således for blødt til de fleste praktiske formål, og det bruges derfor i [[legering]]er med andre metaller, som f.eks. [[sølv]] og [[kobber]]. Når guld benyttes til [[smykke]]r angives dets renhed i [[Karat (renhed)|karat]]: Rent guld er 24 karat, men til smykker benyttes ofte 22k, 18k eller 14k guld. Jo lavere "k" (karat), des højere er indholdet af sølv eller kobber i legeringen. Valget af metaller kan bruges til at justere farven på den resulterende legering; en større mængde af [[sølv]], [[palladium]] eller [[nikkel]] giver [[hvidguld]], mens en større mængde kobber giver [[rødguld
Metallers farve skyldes [[atom]]ernes evne til at absorbere og "genudsende" energien i de [[foton]]er ("lyspartikler") der træffer det: Det er [[elektron]]erne i atomerne der er ansvarlige for dette, og for de fleste metallers vedkommende gør dette nogenlunde lige meget for alle [[bølgelængde]]r, hvilket giver en omtrent [[grå]] nuance. For gulds (og kobbers) vedkommende påvirkes "elektron-havet" i metallet imidlertid af [[Kvantemekanik|kvantemekaniske]] effekter, som giver markante forskelle i hvor meget lys metallet kan "genudsende" af de forskellige bølgelængder, og derfor har disse metaller en usædvanlig tydelig farve.
| |||