Versionen fra 18. dec. 2015, 21:02 redigér SorenRK (diskussion \| bidrag) Patruljanter 40.178 edits m Sproglige smårettelser Tag: Visuel redigering ← Gå til forrige forskel		Versionen fra 14. dec. 2016, 18:11 redigér fjern redigering Sarrus (diskussion \| bidrag) Bureaukrater, Administratorer 63.787 edits m Flertydige WL: rigsdag → Rigsdagen (Det tysk-romerske Rige); typo Gå til næste forskel →
Linje 2: '''Rigsumiddelbar''' eller '''Rigsumiddelbarhed '''(tysk ''Reichsunmittelbarkeit'') var i [[Det tysk-romerske rige]] den status et territorium eller en person havde hvis det/han/hun ikke var underlagt andre [[lensvæsen\|lensherrer]] end [[kejser]]en. De '''rigsumiddelbare''' (eller ''immediate'', ''rigsfrie'') territorier blev regnet som selvstændige stater i riget; de rigsumiddelbare personer som deres statsoverhoveder. Blandt rigsumiddelbare personer skelnede man mellem '''rigsstænderne''' (ental ''rigsstand'', tysk ''Reichsstand'') og resten, hvor ''rigsstænder'' var kendetegnet ved at de var repræsenteret i den tysk-romerske [[Rigsdagen (Det tysk-romerske Rige)\|rigsdag]]en. Indenfor rigsstænderne blev der endvidere skelnet mellem personer med ''virilstemme'' og dem med ''kuriatsstemme''. En virilstemme indebar personlig møderet og egen stemme ved rigsdagen (af latin ''vir'' = «mand», dvs. «en stemme per mand»). Rigsstænder uden virilstemme var på rigsdagene repræsenteret via et kollegium som deltes på en fælles såkaldt kuriatsstemme. Antallet af rigsumiddelbare territorier varierede stærkt gennem tiden. Grundene var at rigsumiddelbarheden kunne tildeles og frakendes, men også at rigsumiddelbare familier uddøde eller delte sig i flere sidelinjer, at territorier blev [[mediatisering\|mediatiseret]] af (slået sammen med) større naboer eller forlod Det tysk-romerske rige (f.eks. ved anneksion gennem nabostater som [[Frankrig]], eller ved medlemskab i [[Schweiz\|Det schweiziske edsforbund]]). I mange tilfælde var der også det også omstridt, om et territorium faktisk var rigsumiddelbart. Således mistede flere mindre områder de facto deres rigsumiddelbarhed ved at større naboer indskrænkede og efterhånden overtog deres selvbestemmelsesret (f.eks. [[rigsby]]en [[Friedberg]]). Modsat opførte nogle statsoverhoveder sig som rigsfrie uden formelt at være blevet tildelt rigsumiddelbarheden (f.eks. [[Greve (rang)\|greverne]] af [[Tyrol]]).

Rigsumiddelbarhed: Forskelle mellem versioner