Erik Seidenfaden: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
nye oplysninger fra den engelske side |
No edit summary |
||
Linje 6:
Seidenfaden blev [[student]] fra [[Sorø Akademi]] [[1928]]. Derefter læste han til [[journalist]] og fik en del af journalistuddannelsen i [[Frankrig]]. Han begyndte at arbejdede ved ''[[Dagens Nyheder]]'' fra [[1931]], som assistent for avisens udenlandske korrespondent, [[Nicolaj Blædel]] (1882-1943), om hvem der blev sagt, at han havde vaccineret danskerne mod nazismen. Senere, i 1945, kom Erik Seidenfaden til at redigere og udgive Blædels værk ''Forbrydelse og Dumhed''. Senere blev han var korrespondent i [[London]] for ''[[Berlingske Tidende]]'' [[1935]]-[[1937|37]] og når den Spanske borgerkrig brød ud i juli 1936 rapporterede han fra fronten på regeringens side. I 1937 udgav han bogen ''Borgerkrig i Spanien,'' og blev redaktionssekretær ved ''[[Politiken]].'' Han var avisens korrespondent i [[Rom]] fra [[1940]] og i [[Stockholm]] fra [[1943]].
Da Danmark blev invaderet den 9. april 1940 var Erik Seidenfaden i Oslo for at rapportere om de allieredes operationer for at æglægge minefelt i norske farvande. Efter den tyske invasion, nåede han fronten ved Trondheim via Sverige, men efter tilbagetrækning af den engelsk-franske ekspeditionsstyrke, vendte han tilbage. Han nægtede først at vende hjem, men kom tilbage til København kun efter at være blevet tilbudt en stilling som korrespondent i Rom for at dække de neutrale Italien. Efter Italien gik ind i krigen i begyndelsen af juni 1940 vendte han tilbage til Danmark og begyndte at blive aktiv i illegale kredse. Når den britiske militære efterretningstjeneste organisation [[Special Operations Executive|SOE-Special Operations Executive]] i deres første mission i Danmark sendte
Han var blevet stillet i udsigt, at han efter [[2.verdenskrig|krigen]] kunne indtage chefredaktørstolen på ''Politiken'', men en afstemning blandt bladets medarbejdere viste mistillid til Seidenfaden og loyalitet over for den siddende redaktør [[Niels Hasager]]. ''Politiken'' havde støttet [[samarbejdspolitikken]], og avisens medarbejdere ønskede ikke en tidligere modstandsmand som chef.<ref>[http://politiken.dk/kultur/tvogradio/ECE1179585/herbert-pundik-jeg-kunne-ikke-pege-paa-andre-end-toeger/ Herbert Pundik, "Jeg kunne ikke pege på andre end Tøger"], ''[[Politiken.dk]]'', 28. januar 2011.</ref>
|