Tarm (anatomi): Forskelle mellem versioner

Resten af tyndtarmen kaldes [[hungertarmen]] (jejunum) og [[krumtarmen]] (ileum). Dvs. at med tolvfingertarmen består tyndtarmen af i alt 3 dele. De sidste to dele står primært kun for absorbsion af næringsstoffer igennem tarmvæggen. Tilsammen har de en længde på ca. 6 meter og diameter på 2-3 cm. De to sidste dele af tyndtarmen fylder en stor del af [[bughulen]], og har en størrelse der hele tiden ændres fordi den har forskellige bevægelsesmønstre. På grund af at den er opspændt hele tiden er den kun halv så lang, som hvis den havde været i afslappet tilstand.

 

Fra tyndtarmen ryger føden videre til [[tyktarmen]]. Tyktarmen (colon) ligger rundt om tyndtarmen som kan ses på illustrationen nedenfor. Den har en længde på ca. 1½ meter og en diameter på ca. 5 cm. Dens opbygning er en del anderledes end tyndtarmen, fordi den står for nogle andre funktioner. Til forskel fra tyndtarmen har tyktarmen også som primær funktion at optage vand og salte, i stedet for hovedsageligt at stå for at optage næringsstoffer. Indholdet i tyktarmen er føden, der ikke er blevet fordøjet i tyndtarmen, dvs. føde stort set uden næringsstoffer. Der er også tilsat vand i tyndtarmen til at skubbe føden videre. (Vandet bliver optaget igen i tyktarmen.) Tyktarmens første forløb benævnes caecum. Caecum er i medicinsk forstand den egentlige blindtarm, da den åbne del af tarmen her ender blindt nedadtil, mens den opadtil fortsætter i tyktarmen som colon. Caecum har samme funktion som resten af tyktarmen. Caecum må ikke forveksles med den i folkemunde (anatomisk ukorrekt) navngivne "blindtarm", appendicis vermifomis, eller på dansk "det ormeformede vedhæng". Det er i denne del af "tarmen", at den kendte betændelsestilstand kan opstå. Vævet er et vedhæng på caecum, oftest helt tillukket, og har ikke nogen funktion i forhold til fordøjelsen. Der er generelt diskussioner om hvad den er til for. Nogle mener at den er vigtig for immunforsvaret, fordi vævet hovedsageligt består af [[lymfevæv]], mens andre mener at den blot er et levn fra et tidligere stadie i evolutionen. Man kan derfor også få den fjernet uden mén, hvis man f.eks. lider af [[blindtarmsbetændelse]] (denne sygdom bliver beskrevet længere nede i teksten). Tyktarmen har ikke samme foldninger som tyndtarmen, da den ikke skal optage lige så meget. Tyktarmen har også store udposninger på ydersiden, som kommer af at der langs tyktarmens længderetning ligger nogle muskler. Disse muskler laver en bølgebevægelse, som er med til at skubbe al føden videre, så det sikres at der ikke ligger noget fast i tarmen. Den sidste del af tyktarmen bliver brugt som et lager til afføringen, og dette er praktisk for at kunne holde afføringen tilbage for at udsætte et toiletbesøg.