Sproglig udvikling: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
edit
Wildt (diskussion | bidrag)
m Kategori sprog --> Sprogforskning
Linje 2:
 
====Almindelig udvikling====
Når voksne i mangede fleste kulturer taler til småbørn, taler de på en måde der af forskere kaldes ''[[Motherese]]'', dvs. ''modersk''. Denne type tale karakteriseres af høj [[pitch]], overdreven [[intonation]] og lav hastighed. Samtidig er der god [[evidens]] for at spædbørn foretrækker at lytte til denne type tale.
 
Før de er præverbale er børn ikke hverken prækommunikative eller prælinguistiske. Allerede omkring seks måneder gamle ser børn ud til at forstå at der er forskel på ord, f.eks. kan de reagere på deres eget navn. De kan også skelne imellem forskellige [[fonem]]er (sproglyde). Fra starten af kan de skelne imellem mange fonemer, men med tiden mister de evnen til at lave de skel, der ikke spiller en rolle i deres eget sprog, og som måske kan virke forstyrrende på deres modersmål.
 
Spædbarnets egen verbale [[kommunikation]] starter med [[pludren]], og efterfølges af et-ordsstadiet omkring 12 måneder. Herefter kommer to-ords- eller det telegrafiske[[telegrafi]]ske stadie. Dette stadie præges af en vis orden i rækkefølgen af ordene. Når der kun bruges to ord i hver sætning, skyldes det måske, at børn er langsomme til at lære [[funktionsord]], og ikke har den nødvendige hukommelseskapacitet[[hukommelse]]skapacitet, der skal til for at konstruere komplicerede sætninger. Senere, når barnet har udvidet sit sprog og er begyndt at lære reglerne, overgeneraliserer det ofte. Irregulære [[verbum|verber]] bliver udtalt med regulære endelser, f.eks. »Jeg findede« i stedet for »Jeg fandt«
 
====Udvikling hos børn med særlige vanskeligheder og konklusionerne heraf====
 
I 1920 fandt man to børn, der var blevet opdraget af ulve[[ulv]]e, Kamala og Amala. Den 1 1/2 år gamle Amala døde efter 1 år. Men den 8-årige Kamala lærte med tiden nogle få ord og levede til han var 18 år. Udover disse vilde børn kender man til tilfælde af isolerede og groft forsømte børn.
 
Pigen Isabelle blev fundet som seks-årig hos sin mor, der var ligeglad med hende. Hendes [[kognition|kognitive]] udvikling var ikke nået en 2-årigs niveau, og hun talte ikke noget [[sprog]]. Allerede et år efter havde hun lært at tale normalt, havde en normal intelligens og gik i skole. Pigen Genie levede bundet til en stol indtil hun var 14 år, fik tæsk og blev aldrig talt til, undtagen når hendes far fortalte hende, at hun ikke var mere værd end en hund. Genie har aldrig lært at bruge funktionsord.
 
Disse sager tyder på, at der findes en [[kritisk periode]] for sprogindlæring. Genie havde nået puberteten, hvorfor hendes hjerne ikke længere var i stand til at [[læring|lære]] vigtige aspekter af sproget.
 
Omvendt kan man nærmest ikke forhindre børn i at lære sprog i den kritiske periode. Tidligere har nogle forældre til [[døv]]e spædbørn (i USA) forhindret deres børn i at lære tegnsprog, fordi forældrene ønskede, at børnene senere skulle koncentrere sig om [[mundaflæsning]]. Men børnenes sproglige udvikling vil alligevel følge den normale med 1- og 2-ordsstadierne. Omkring 1 år begynder de døve børn at opfinde deres egenegne tegn.! Omkring 2-2 1/2 år gamle begynder de at bruge 2- og 3-ords "sætninger".
 
====Se også====
*[[Kognitiv udvikling]]
*[[SprogLæring]]
*[[Sprogforskning]]
 
[[en:Language acquisition]]
Line 27 ⟶ 28:
 
[[Kategori:Kognitionspsykologi]]
[[Kategori:SprogSprogforskning]]