Versionen fra 27. sep. 2006, 20:58 redigér Fod (diskussion \| bidrag) Autopatruljerede 1.667 edits m →‎Eftersøgninger: + links ← Gå til forrige forskel		Versionen fra 2. okt. 2006, 16:00 redigér fjern redigering Bruunr (diskussion \| bidrag) 119 edits m Et par stavefejl rettet Gå til næste forskel →
Linje 10: Navnet Tusculanum stammer fra [[Marcus Tullius Cicero\|Cicero]]s sommervilla uden for [[Rom]]; Pilenborg havde kælenavnet ''Tusculum'', så navnet ''Observatorium Tusculanum'' betyder ''det tusculanske observatorium'' eller på dansk ''Pilenborg-observatoriet''. Observatoriet skulle fungere som et "tvilling"-observatorium til observatoriet i [[Rundetårn]] i København. På den måde kunne Rømer sammenligne observationerne fra de to lokationer. Angiveligt var der fri sigt ~~melem~~mellem de to steder, så der kunne kommunikeres fra det ene observatorium til det andet ved hjælp af lyssignaler ved nattetide. På den måde kunne de astronomiske ure hvert sted synkroniseres.<ref name=Skalk>Artikel: ''Stjernekiggerhuset'' af Claus Thykier, Tidsskriftet ''Skalk: Nyt om gammelt'' 1978. Siderne 3-9</ref> Rømer var heller ikke helt tilfreds med forholdene i Rundetårn; :''...jeg er ikke så lidt uenig med dem, som hidtil har udstyret deres observatorier mere til pynt end til nytte og har foretrukket at tilpasse instrumenterne til bygningen frem for at tilpasse bygningen til instrumenterne...''<ref name=Skalk> </ref> skriver han i et brev til Leibnitz. Der henvises både til de observatorier, han kender i Paris, og til Rundetårn. Ved at bygge sit eget observatorium kunne han indrette det præcis, som han ville. I 1704 skriver han igen til Leibnitz; :''...jeg har for første gang i mit liv stjålet en hel sommer til mig selv, nemlig til at indrette mig et observatorium, som jeg i 30 år har ønsket mig.'' Det ses tilsvarende fra universitetets konsistoriums protokoller fra denne sommer, at Rømer ganske rigtigt var fraværende. <ref name=Skalk> </ref> [[Billede:20060825 Ole Rømer's Instruments.jpg\|thumb\|200px\|right\|[[Meridiankreds]]en opstillet i observatoriet som afbildet af Lauritz Th. Schiwe i Peder Horrebow: ''Basis Astronomiæ'', [[1735]]. Sammenlign med de tre stolper på det nutidige billede herover. (Observatoriets grundplan ses øverst til højre.)]]Observatorium Tusculanum havde to hovedinstrumenter; verdens første [[meridiankreds]] og et [[jævndøgnsinstrument]] (kaldet ''instrumentet i 1. vertikal til jævndøgnsbestemmelser''<ref name=Skalk> </ref>) og derudover 4 [[astronomisk ur\|astronomiske ure]]. Gulvet var i observatoriet ~~var~~ forsænket en [[Fod (længdeenhed)\|fod]] under jordniveau, fordi instrumenterne skulle sikres bedst muligt mod vind og rystelser. Instrumenterne blev yderligere anbragt på tre solide stolper. Observatoriets mure og tag var forsynet med spalteåbninger ud for instrumenternes sigter, og bygningen var opdelt i to rum:

Observatorium Tusculanum: Forskelle mellem versioner