Præsten i Vejlbye: Forskelle mellem versioner

Novellen er opbygget som en egentlig [[krimi]], selv om den er skrevet længe før denne [[genre]]s regler blev fastlagt og også nogle år tidligere end [[Edgar Allan Poe]] skrev sine første kriminalhistorier.<ref>[https://www.odensebib.dk/print/2840 Odense Bibliotekerne:''På kanten af en krimi''] Hentet den 18. december 2016</ref> Kompositionen omfatter en forbrydelse, en opklaringsfase, nogle tvetydige spor, en domfældelse og en overraskende pointe.<ref group=note>Et skema, som var typisk for de såkaldte klassiske krimier af fx [[Conan Doyle]] og [[Agatha Christie]]</ref> Ved at anvende dagbogsformen med en registrerende fortæller i centrum, får fremstillingen en karakter af pålidelighed, idet fortælleren forventes at fremstille det forløb, han eller hun virkelig har iagttaget. Læseren må derfor være indstillet på, at dagbøger ikke altid er helt troværdige på grund af skribentens begrænsede indsigt eller langsomme opfattelsesevne. Det er imidlertid normalt ikke ”tilladt” direkte at lyve om faktiske hændelser i en [[dagbog]], fordi læseren vil føle sig bedraget, ikke blot af fortælleren, men også af forfatteren. Derimod må læseren acceptere, at selvbedrag kan forekomme.<ref group=note>Et eksempel på en fortæller, der i større eller mindre grad lider af selvbedrag, findes i to andre anden af Blichers noveller, "[[Brudstykker af en Landsbydegns Dagbog]]" og "[[Sildig Opvaagnen]]", jf. Baggesen (1965)</ref>