Ateisme: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
SorenRK (diskussion | bidrag) m Smårettelser. |
|||
Linje 1:
[[Fil:Atheismsymbol endorsed by AAI.svg|thumb|Ateisme er ofte symboliseret med et stort A. [[
'''Ateisme''' er en afvisning af tro på - eller fravær af tro på - en eller flere guder. Ateisme dækker over en bred vifte af overbevisninger, almindeligvis opdelt som værende stærk eller svag, samt implicit eller eksplicit. Der er uenighed om definitionen af ateisme, blandt andet fordi udtrykket er blevet brugt til at beskrive både ikke-tro og forkert tro ([[heterodoksi]])
Begrebet ''ateist'' blev oprindeligt brugt som nedsættende [[epitet]] om enhver person eller tro, som er i konflikt med etableret religion.<ref name = "drachmann"/> Med udbredelsen af [[fritænkning]], [[videnskabelig skepticisme]] og [[religionskritik]] har begrebet fået en mere specifik mening og bliver i højere grad brugt selvbeskrivende af ateister.
Linje 7:
== Definitioner og forskelle ==
[[Fil:Ateisme.jpg|350px|
Der er uenigheder om, hvordan ''ateisme'' bedst defineres.<ref name = "DefStrid1"/><ref name="American Atheists1"/> Der strides om hvorvidt der er tale om afvisning af '''''[[Tro|troen]]''''' på en gud, eller afvisning af '''''guden'''''. Oven i det strides der også om hvilken [[overnaturlig]] entitet der afvises eller afvises tro på. I den vestlige del af verden er ateisme ofte blevet beskrevet af kristne og fra et kristent perspektiv, hvor ateisme beskrives som et trossystem, der benægter eksistensen af Gud, således at der er tale om en afvisning af [[Gud (monoteistisk)|Gud]]
Forståelsen af begrebet skal også ses i dens nyere historiske udvikling, fra at ateist ikke er noget man ønsker at blive kaldt endsige kalde sig selv <ref name = "klassiskateisme1"/>, til den kompromisløse [[Ny Ateisme]] <ref name = "nyateisme1"/> <ref name = "nyateisme2"/>. Nogle grupper, især dem med rødder i den tidlige ateisme, identificere sig som [[sekulær humanister|sekulær humanisme]], med fokus menneskelige værdier skabt af mennesker
Andre har valgt at opdele ateismen grupper efter forskellige egenskaber og holdninger end blot spørgsmålet om troen på guder, herunder ideer om filosofi, videnskab og politik. I nyere tid er grupper som [[Brights]] og [[AteismePlus]] forsøgt lanceret, Brights med fokus på videnskab <ref name = "Brights1"/> <ref name = "Brights2"/> og AteismePlus med fokus på sociale spørgsmål <ref name = "AteismePlus"/>, dog uden det store held eller opbakning. I den satiriske ende er
=== Implicit eller eksplicit ===
Linje 23:
=== Stærk eller svag ===
Stærk eller svag er spørgsmålet om en given overbevisnings styrke. Svag ateisme omfatter manglende kendskab til indifference (apateisme, pragmatisk ateisme og praktisk ateisme)
===
En klassisk definition deler den manglende tro i ateisme og [[agnosticisme]], hvor ateisme er ''"afvisning af eksistensen af en personlig gud eller et højere styrende princip."'', mens agnosticisme "er spørgsmålet om hvorvidt Guds eksistens ligger uden for erkendelsens grænser", og at ateisme ikke er det samme som irreligiøsitet.<ref name = "Ateisme"/> Denne opfattelse kritiseres for at se spørgsmålet fra et kristent eller et monoteistisk synspunkt,<ref name = "SamHarris"/> og ignorere det faktum at der findes religioner med flere guder og hvor guderne ikke nødvendigtvis er personlige. For eksempel har nogle [[religion]]er som [[jainisme]] og [[buddhisme]] ikke tro på en [[personlig gud]].
Linje 61:
I ''praktisk'' eller ''[[pragmatisme|pragmatisk]]'' ateisme, også kendt som [[apateisme]], vil individer leve som var der ingen guder, og forklare naturlige fænomener uden at ty til guddommeligheder. Eksistensen af guder benægtes ikke, men kan betegnes som unødvendige eller irrelevante; guder bidrager i dette synspunkt hverken med mening til livet eller indflydelse på dagligdagen. Almindeligvis involverer det en eller anden form for accept af naturalisme og videnskab.<ref name = "neps"/> Alternativt argumenteres der filosofisk for det synspunkt at mennesket ikke kan kende til eller udtale sig om eksistensen af en gud, og man er dermed nødt til at forholde sig agnostisk til alle spørgsmål om guder (også kaldet det epistemologiske argument).
Den græske filosof [[Protagoras]] mente at mennesket er udgangspunktet for alle perspektiver som moral og etik, at der ikke findes universelle sandheder ([[relativisme]]); konsekvensen er at der så heller ikke er nogen guder. Tanken om at der ikke er nogen universelle sandheder, er grundlæggende i [[eksistentialisme]], hvor især filosoffer som [[Søren Kierkegaard]] og [[Friedrich Nietzsche]] er store navne: Og mens Kierkegaard var fortaler for at essensen går forud for eksistensen, var Nietzsche overbevist om at eksistensen går forud for essensen, og
Eksistentialistisk [[nihilisme]] er det filosofiske standpunkt, at livet ikke har nogen objektivt betydning eller værdi, og kun de fysiske love bidrager til vores eksistens. Nihilisterne forkaster dermed også at den menneskelige eksistens skulle have en apriorisk værdi eller højere formål; så længe man er til, kan man dermed ligeså godt skabe sin egen mening med tilværelsen.
Linje 80:
Selvom termen ''ateisme'' opstod i det 16. århundrede i [[Frankrig]] er ideer, som i dag ville blive opfattet som ateistiske, dokumenteret tilbage til [[Oldtidens græske filosofi|antikken]] og den [[Vedisk religion|vediske religion]]. Indiske filosofier, der normalt regnes som ateistiske, inkluderer [[Samkhya|klassisk Samkhya]] og [[Mimamsa|Purva Mimamsa]]. En afvisning af en personlig skaber ses også i [[Jainisme]] og [[Buddhisme]] i Indien.<ref name = "Joshi"/>
[[Fil:Socrates Louvre.jpg|thumb|I [[Platon]]s ''[[Sokrates' forsvarstale|Apologi]]''
Vestlig ateisme har sine rødder i [[Oldtidens græske filosofi|græsk filosofi]], men udviklede sig ikke til et specifikt verdenssyn før sidst i [[oplysningstiden]].<ref name = "Baggini"/> Den græske filosof [[Diagoras af Melos|Diagoras]] fra det 5. århundrede fvt. er kendt som den "første ateist"<ref name = "Solmsen"/>, og han kritiserede kraftigt både religion og [[mystik]]. Den græske politiker og forfatter [[Kritias]] så på religion som en menneskelig opfindelse, brugt til at skræmme folk til at følge en bestemt moralsk linje.<ref name = "Britannica1"/> Den græske filosof [[Demokrit]] forsøgte at forklare verden udelukkende ved hjælp af materialistiske argumenter, uden at referere til det spirituelle eller mystiske. Andre prominente ateistiske filosoffer inkluderede [[Prodikos]], [[Protagoras]], [[Theodorus]]<ref name ="Theodorus"/> og [[Straton af Lampsakos]].<ref name ="Straton"/>
[[Sokrates]] (471–399 fvt) blev anklaget for ''impietet'' (mangel på tilstrækkelig respekt for guderne eller hvad der er helligt), fordi han inspirerede til at stille spørgsmålstegn ved [[statskirke|statens guder]] (se [[Eutyfrons dilemma]]).<ref name = "bartleby"/> Selvom han bestred rigtigheden af anklagen om, at han var en "komplet ateist"<ref name ="Routledge"/>, ved at sige, at han ikke kunne være ateist eftersom han troede på ånder, og at han bad til forskellige guder<ref name ="The_Republic"/><ref name = "Plato_apology"/><ref name = "Dialogues"/>, blev han til sidst [[Sokrates#D.C3.B8dsdommen|dømt til døden]].
Linje 88:
[[Euhemeros]] (330–260 fvt) forfægtede det synspunkt at guderne kun var guddommeliggjorte herskere, erobrere og grundlæggere af fortiden, og at deres kulter og religioner i essensen var fortsættelsen af forsvundne kongedømmer, og tidligere politiske strukturer.<ref name = "Euhemeros1"/> Selvom han ikke var fuldstændig af ateistisk overbevisning, blev Euhemeros senere kritiseret for at have "spredt ateisme over hele den beboede klode ved at tilintetgøre guderne".<ref name = "Plutarch1"/>
[[Epikur]] (341–270 fvt.) bestred mange religiøse doktriner, inklusive eksistensen af livet efter døden eller en personlig gud; han anså sjælen for rent materiel og dødelig. Mens [[
Den romerske digter [[Lukrets]] (99–55 fvt.) var enig i at, hvis der var guder, bekymrede disse sig ikke om menneskeheden, og var ude af stand til at påvirke den naturlige verden. Af denne grund mente han, at menneskeheden ikke skulle frygte det overnaturlige. Han fremstiller sine epikuræiske synspunkter om sjælen, dødelighed og religion i ''De rerum natura'' ("Om tingenes natur")<ref name ="rerum_natura1"/><ref name ="rerum_natura2"/>, som gjorde Epikurs filosofi populær i [[Antikkens Rom]].<ref name = "Lukrets"/>
Betydningen af "ateist" ændrede sig i løbet af antikken. De tidlige kristne blev benævnt som ateister, fordi de ikke ville ofre til de lokale guder.<ref name = "cathencyc_atheism"/> En handling der skabte frygt hos den lokale befolkning der frygtede gudernes straf for de manglende ofringer. I det [[Romerriget|romerske rige]] blev de kristne henrettet for deres blasfemi af de romerske guder generelt og kejserdyrkelse i særdeleshed. Da kristendommen senere blev den officielle religion i [[Rom]], var det de ikke-kristnes tur til at blive henrettet, for tilbedelsen af falske guder, [[kætteri]].<ref name = "Maycock"/>
Linje 100:
I [[oplysningstiden]] blev det mindre farligt ikke at tro på Gud, takket være den øgede [[sekularisme|sekularisering]] af samfundet, det var dog usædvanligt at kalde sig ateist i denne periode da det stadig var forbundet med en alvorlig stigmatisering <ref name = "klassiskateisme1"/>. I en encyklopædi fra 1751 beskrives ateisme som ''"Opfattelsen hos dem der fornægter Guds eksistens i verden. Den simple manglende kendskab til Gud konstituere ikke ateisme. For at kunne blive beskyldt med den frastødende titel ateist, må man have et begreb om Gud og have afvist det."''. Ikke overaskende var det de færreste der kaldte sig ateist, og var henvist til at kalde sig [[deist]]er eller [[panteist]]er, heriblandt var en lang række af tidens tænkere sådanne, bl.a. [[Denis Diderot]], [[Rousseau]], [[David Hume]], [[Adam Smith]], [[Benjamin Franklin]], og naturligvis [[Voltaire]].
I det 20 århundrede begynder de nye ateister tale om ateisme og religion, de er ofte motiveret af en følelse af moralsk bekymring og endda harme om virkningerne af religiøse overbevisninger på den globale scene <ref name = "nyateisme3"/>. I spidsen af den nye ateisme står en række forfattere og aktivister som f.eks. [[Sam Harris]], [[Richard Dawkins]], [[Daniel Dennett]], and [[Christopher Hitchens]]. Ny ateismen er kendtegnet ved den til tider provokende og kompromisløs fremgangs metode, ofte med henvisning til at empirisk videnskab er det eneste (eller i det mindste det bedste) grundlag for ægte viden om verden, at en tro kan [[Erkendelsesteori|epistemisk]] kun berettiget, hvis den er baseret på tilstrækkelig evidens
<center><gallery>
Line 218 ⟶ 217:
<ref name = "klassiskateisme1">{{cite encyclopedia |last=Formey |first=Yvon |encyclopedia=Encyclopédie, ou dictionnaire raisonné des sciences, des arts et des métiers |volume=1 |page=815 |title=ATHEISME |url=http://artflsrv02.uchicago.edu/cgi-bin/philologic/getobject.pl?c.0:3425.encyclopedie0513.9067698 |year=1751 |accessdate=2016-04-25 |quote=For at være ansvarlig for den afskyelige titel ateisme , skal man have begrebet Gud, og afvise det. }}</ref>
}}
Line 240 ⟶ 238:
|}
===
{|
|-
| |||