Voks: Forskelle mellem versioner

Fossile vokse kaldes også jordvokse eller mineralske vokse, herunder hører eksempelvis [[ceresin]] voks og [[montan voks]].

 

Plantevoks dannes i plantens overhud. Her indlejres eller afsættes den som et lag på overfladen af kutikulaen, som er et beskyttende lag i overfladen af planter (samt visse dyregrupper). Laget kan blive op til et par mm tykt, og beskytter mod udtørring og angreb af insekter og mikroorganismer.

 

Plantevoks kan inddeles efter oprindelse, eksempelvis græs-, palme- eller trævoks, eller efter den del af planten hvorfra den stammer, såsom blad-, bær- eller frugtvoks. Af plantevokse, som i dag udnyttes kommercielt, stammer mange fra Amerika. Det gælder eksempelvis [[carnaubavoks]] og [[candelillavoks]].

 

Blandt animalske vokstyper er den bedst kendte [[bivoks]], som udskilles af bier, der bruger den til opbygning af deres bo, hvad end det nu er meget avanceret som honningbiernes, eller simpelt som humlebiernes. Bivoks har været brugt gennem årtusinder til utallige formål, blandt andet skrivetavler, belysning, støbeforme, medicin, skønhedsartikler og podning.

 

 

 

 

Det var muligt allerede omkring 1850 at identificere voks, hvis tilstrækkeligt materiale var tilstede <ref>Mills, J. & White, R. (1978). Organic Analysis of Art: Some Further Paint Medium Analyses. National Gallery Technical Bulletin, Volume 2 [www.nationalgallery.org.uk/organic.../40721]</ref>. Men omkring 1950’erne, da gaskromatografien blev udviklet fik man bedre muligheder for at udskille visse typer af organisk materiale som bestanddel i blandinger, såfremt det givne stof havde karakteristiske og individuelle egenskaber. Grundet metodens følsomheden var det nu muligt at analysere på meget små prøver <ref>Mills, J. & White, R. (1978). Organic Analysis of Art: Some Further Paint Medium Analyses. National Gallery Technical Bulletin, Volume 2 [www.nationalgallery.org.uk/organic.../40721]</ref>.