Himmerlandsbanerne: Forskelle mellem versioner

Statsbanen Hobro-Aalestrup-[[Aars]]-Løgstør fik hjemmel i lov nr. 54 af 12. april [[1889]]. I henhold til samme lovden fik Viborg amtsråd 28. maj [[1890]] [[koncession]] på privatbanen Viborg-Aalestrup. Den blev kort efter forpagtet af Statsbanerne, som så anlagde begge baner og drev dem som en helhed. De blev indviet i [[1893]] med to måneders mellemrum.

Viborgs første station var en [[rebroussementsstation]] i byens sydøstlige ende ved Søndersø. Viborg by var utilfreds med placeringen, og Aalestrupbanen gav anledning til at få flyttet stationen til højdedraget Trekroner sydvest for byen. Men i 1893 var der stadig ikke enighed om den ny stations nøjagtige placering, så man nøjedes med at slutte Aalestrupbanen til et sporskifte 4 km ude ad Skivebanen ved gården Møgelkjær. Usikkerheden om Viborg Stations placering forklarer også, hvorfor Aalestrupbanens kilometersten viser km fra Aalestrup og ikke fra Viborg. 1. december [[1896]] var den ny station færdig, og Aalestrupbanen blev sluttet til den med et spor, der grenede fra det midlertidige spor lige syd for Margrethelund.<ref>Det godt 2 km lange midlertidige spor mellem Møgelkjær og Margrethelund, som kun blev brugt i 3 år, er indtegnet på målebordsbladet fra 1842-99: [http://kmswww3.kms.dk/kortpaanettet/index.htm?map=dkfor Geodatastyrelsen]</ref> – stednavn: "Viborg Vestermark (Viborg)"

Med nedlæggelsen af [[Mariagerbanen]] i [[1966]] mistede Viborg sin "havnebane", men i mange år beholdt byen banen til Løgstør, hvor der også var [[havnebane]]. Da Viborg-Løgstør nu skulle fungere som godsbane, blev alle trinbrætter naturligvis nedlagt – også nogle af stationerne. Tilbage blev foruden de to endestationer de tre ekspeditionssteder Aalestrup, Aars og Hornum samt læssepladser for vognladningsgods i Løgstrup, Skals og Møldrup. I begyndelsen af [[1980'erne]] var der stadig 5-7 godsvogne at køre med pr. dag, men det blev et voksende problem, at der kun måtte køres med et akseltryk på 16 t. Og det var heller ikke altid, banen kunne holde til det: 19. august [[1986]] løb fem godsvogne af sporet lidt syd for Løgstør pga. banelegemets dårlige tilstand.

** Hobro-Løgstør (66,2 km) 15. juli [[1893]]

** Margrethelund-Aalestrup (33,6 km) 15. september [[1893]]

** Viborg-Margrethelund (4 km) 1. december [[1896]]

* Skinnevægt: 22,5 kg/m, [[1942]]-[[1952|52]] udskiftet med brugte skinner på 32 og -45 kg/m

** Viborg-Aalestrup 30. maj [[1959]] – godstrafik fortsatte til [[1999]]

** Hobro-Løgstør 22. maj [[1966]] – godstrafik Aalestrup-Løgstør fortsatte til [[1999]]

* [[Døstrup (Mariagerfjord Kommune)|Døstrup]] (Dø) station i km 7,6. Fra 31. januar [[1960]] trinbræt med sidespor. Kort før stationen var der frem til midten af [[1930'erne]] et sidespor til Døstrup Grusgrav. Efter [[genforeningen i 1920]] blev stationen kaldt ''Døstrup Himmerland'', fordi der også var en [[Døstrup (Tønder Kommune)|Døstrup Sønderjylland]] på [[Ribe-Tønder Jernbane]].

* [[Rørbæk (Rebild Kommune)|Rørbæk]] (Ræ) billetsalgssted i km 10,4. Senere station, fra [[1960]] trinbræt – i de sidste år hed det Store-Rørbæk.

* [[Simested (Vesthimmerlands Kommune)|Simested]] (Si) station i km 20,0. Fra juni [[1960]] trinbræt.

* [[Aalestrup]] station (Aat) i km 24,2 med tosporet [[lokomotivremise|remise]] og [[drejeskive]].

<gallery> mode=packed heights=150px>

Af banens [[tracé]] er 6½7 km bevaret og tilgængeligt.

Fil:HobroAalestrup44GrynderupvejenN.JPG|NordØst for GrynderupvejenNørager østog nord for NøragerGrynderupvejen

* [[Hjarbæk]] trinbræt (Hjt) i km 11,7 fra [[1928]]. I [[1916]] blev der projekteret en ''Hjarbæk Havnebane'', der dog ikke blev til noget.

* Kølsen billetsalgssted (Køs) i km 14,0. Fik i [[1906]] sidespor til et mergelleje, hvorfra der indtil [[1939]] blev transporteret store mængder [[mergel]], især til [[Alheden]] med Herning-Viborg banen. Derefter blev sidesporet taget op og stedet nedrykket til trinbræt.

* Nederhede trinbræt (Nht) i km 15,7 fra [[1929]]<ref>Nordjyllands Jernbaner skriver, at det blev nedlagt 3 år efter, EVP skriver 1930</ref>.

* Skringstrup billetsalgssted (Skr) i km 21,5 fik i [[1928]] sidespor, senere nedrykket til trinbræt.<ref>EVP skriver, at billetsalgsstedet blev nedrykket til trinbræt i [[1957]], men Nordjyllands Jernbaner skriver, at trinbrættet forsvandt fra køreplanen i 1957</ref>

* Nørdam trinbræt (Nrm) i km 24,5 fra [[1925]].

<gallery mode=packed heights=150px>

Fil:ViborgAalestrup23Vestermarksvej.JPG|Gennem industriområdetStien forlader stiengennem industriområdet tracéet, der ellers er bevaret lidt længere fremfremme

* [[Aalestrup]] (Aat) station i km 0,0 med tosporet remise og drejeskive.

* Gatten station (Ga) i km 27,5. Fra [[1960]] trinbræt med sidespor.

* [[Vindblæs]] (Vin) station i km 34,0. Fra [[1960]] trinbræt med sidespor.

<gallery mode=packed heights=150px>

Fil:AalestrupLøgstør35Mejsevej.JPG|IDobbelttracéet dendeler nordligesig del afi Aars deles dobbelttracéet mod Løgstør og Svenstrup

{{Reflist|2}}

* [http://evp.dk/index.php?page=himmerlandsbanerne EVP (Erik V. Pedersen: Himmerlandsbanerne] EVP gengiver også Ole L. Nielsen: ''40 år i dødskramper'', Togfløjten nr. 1, 2006 -– om Viborg-Løgstør godsbanen 1959-99

* [[Signalposten]] [http://www.signalposten.dk/signalposten.php?aar=1971&nr=3 Signalposten 1971/3], s. 116-120 & [http://www.signalposten.dk/signalposten.php?aar=1971&nr=6 1971/6], s. 221-231: (A. Gregersen: ''Himmerlandsbanerne'')], s. 116-120