L.A. Colding: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
Storslem (diskussion | bidrag) m Rettelse ml store og små bogstaver |
Storslem (diskussion | bidrag) mNo edit summary |
||
Linje 17:
Coldings virksomhed var i virkeligheden dobbeltsidig, dels virkede han som omtalt som ingeniør i [[Københavns Kommune]]s tjeneste i en periode, hvor betydelige tekniske arbejder i mange retninger omdannede byen, dels drev han stadig et naturvidenskabeligt studium, der dels omfattede rent videnskabelig fysiske opgaver, dels gjorde forskellige problemer, der opstod under hans virksomhed som ingeniør, til genstand for nøjere undersøgelse. Hans fysiske arbejder skulle her ikke nærmere belyses; men det må dog anføres, at det i mange tilfælde vil være vanskeligt at drage en bestemt grænse mellem de alene i fysikkens tjeneste foretagne undersøgelser og dem, der havde mere praktiske formål og derfor benyttede derefter afpassede tilnærmende metoder.
Medens han allerede i [[1843]] begyndte med sine epokegørende undersøgelser over kræfternes uforgængelighed og omsætning, som samtidig med Joules og Mayers forsøg ledede til bestemmelsen af varmeækvivalentet, og han derefter studerede [[magnetisme]] og vanddampe, blev hans beskæftigelse med kloakplanerne årsag til hans bekendte undersøgelser over vandets bevægelse i lukkede ledninger, som ledede ham til erkendelse af modstandskoefficientens variation med strømmens hastighed, et lignende resultat, som [[Julius Weisbach]] kom til. Medens han på grundlag af disse studier fastslog de principper, hvorefter senere Københavns kloaker blev beregnede, udvidede han anvendelsen af disse undersøgelser på studier over de frie vandspejls former og på strømninger i havet. Spørgsmål om skorstenes træk bragte ham ind på undersøgelser over en fælles lov for flydende legemers bevægelse, ligesom hvirvelstormen i [[1871]] på [[St. Thomas]] gav stødet til studier over luftens strømningsforhold, og senere bevirkede stormfloden i [[1873]], at han begyndte undersøgelser af de ved vindens kraft bevirkede strømninger i havet, ved hvilke han derpå søgte at forklare stormflodens forskellige optræden ved vore kyster. Spørgsmålene om vandforsyning fra boringer og brønde samt om dræningens principper ledede ham til forskellige forsøg over vandets bevægelse i jordbunden, der gav samme resultater som Daceys tidligere undersøgelser, der må formodes at have været ham ubekendte. Også varmens forplantelse gennem forskellige legemer gjorde han til genstand for forsøg, foranlediget ved foreliggende praktiske opgaver. Hans i forbindelse med professor i kemi [[Julius Thomsen]] foretagne undersøgelser over de sandsynlige årsager til koleraens ulige styrke i de forskellige dele af København under [[Koleraepidemien i København 1853|koleraepidemien]] i [[1853]] gav en tydning af jordbundens indflydelse på sundhedsforholdene, som først langt senere er fremsat og godkendt af andre forskere, medens det danske arbejde var forblevet ubekendt i udlandet.
Det er således en betydelig række af spørgsmål af praktisk betydning for ingeniørvidenskaben, til hvis løsning Colding gav værdifulde bidrag; han søgte stadig at finde en rationel begrundelse for løsningen af problemerne og til tydning af fænomenerne, hvor enten undersøgelser helt manglede eller trængte til bekræftelse. Til denne omfattende syslen med teoretiske undersøgelser bidrog meget den omstændighed, at Colding, efter at hans virksomhed som kontrollerende ingeniør for vandværkets og gasværkets anlæg var forbi, ved den trufne administrative ordning blev henvist til en væsentlig rådgivende virksomhed, medens al detail og den praktiske udførelse af kommunens ingeniørarbejder var overdraget til de forskellige kommunale tekniske afdelingers chefer, i det der herved blev levnet ham tilstrækkelig tid til foretagelsen af de ofte langvarige forsøg og overvejelser.
| |||