Carl Gammeltoft: Forskelle mellem versioner

| dsted = [[SlotholmsgadeSlotsholmsgade]] 18, [[København]]

'''Carl Christian Gammeltoft''' (født [[20. september]] [[1855]] i [[København]], –død [[1. februar]] [[1934]] i [[København]]sammesteds) var en dansk [[konferensråd]] og direktør for [[De Danske Sukkerfabrikker]].

Gammeltoft var søn af skolemand og, senere borgmester, [[etatsråd]] [[Jens Christian Juulsgaard Gammeltoft|Christian Gammeltoft]] og Cathrine f. Nimb. Han blev fødtstudent i sin fars tjenestebolig, som var inspektør på Vestre Betalingsskole. Senere fik hans far ansættelse i Københavns Magistrat, og familien flyttede til en lejlighed en Købmagergade. Her voksede Gammeltoft op i et lærd og velstående miljø. Han blev studentfrafra [[Metropolitanskolen]] i [[1874,]] menog fulgtekom ikkedernæst sini farshandelslære akademiskehos vej.et Iaf stedetdatidens kommest hanansete i handelslære hosfirmaer, [[RudolphH. Puggaard & Co.]], somder var forretningsdirektør fortilknyttet [[De Danske Sukkerfabrikker]]. FirmaetHer stifter,tiltrak han Gammeltoft [[C. F. Tietgen]]s opmærksomhed, udsåsom sidengjorde Gammeltoftham somtil sin sin udvalgte lærling. Han rejste efter fire år på udlandsophold, hvor han blandtdygtiggjorde andetsig vari tilknyttetde førende handelshuse i [[Tyskland]] og [[England]], bl.a. [[Lloyd]] i [[London]]. Ved hjemkomsten tilsin Danmarkhjemkomst i [[1881]] blev han ansat som prokurist i Sukkerfabrikkernesukkerfabrikkerne, og året efter overtog han som 27-årig Puggards[[Rudolph Puggard]]s stilling som forretningsdirektør.

Gammeltoft var Sukkerfabrikkernessukkerfabrikkernes merkantile leder, mens [[Gustav Adolph Hagemann |G. A. Hagemann]] var teknisk direktør. Det var det nære samarbejde mellem disse to dygtige mænd, og mellem dem og formanden for fabrikkernes bestyrelse, C. F. Tietgen, der blev afgørende for firmaets succes. Firmaet udviklede sig hastigt under deres fælles ledelse på trods af den almindelige konjunkturkrise i [[1880'erne]], somder ramte landbruget hårdt. Firmaet gjorde endvidere Danmark selvforsynende af sukker, bl.a.og som følge afmed indførelsen af dansk [[Farin|puddersukker]]. gjordes Danmark tillige selvforsynende med sukker.

Hagemann fratrådte sin stilling som direktør i [[1897]], mens Gammeltoft fortsatte indtil [[1920]], da han på grund af sit svage helbred trak sig tilbage som en rig mand. Han fortsatte imidlertid som formand og bestyrelsesmedlem i adskillige selskaber og komiteerbestyrelser. Han var bosatsåledes bl.a. formand i ''Nye Danskes Kontrolkomité'', ''Kontrolkomitéen for Kastrup Glasværk'', ''Assuranceforeningen'' samt kurator for [[SlotholmsgadeDet Kongelige Vajsenhus]], næsteformand i København[[Bikuben]]s repræsentantskab og opførtebeklæde desudenen sinrække imponerendelignende sommervillatillidshverv. Gammeltoft overtog i [[1927]] formandsposten i ''RosenlundBankrådet'' vedefter grosserer [[VedbækHarald Klitgaard]]. Han[[Privatbanken]] varbefandt sig i disse år i store desudenøkonomiske konferensrådvanskeligheder og ermåtte gengivetforetage påen [[P.kortvarig S.lukning, Krøyer|Pmen ved Gammeltofts hjælp kunne banken rekonstrueres. SOgså sporten viste Gammeltoft interesse. Krøyers]]Han malerihavde således i en årrække sæde både i bestyrelserne for ''Københavns Tennishal'' og for [[FraBoldklubben Københavnsaf Børs1893]]''.

Carl Gammeltoft giftede sig i [[1882]] med Henriette Marie f. Herforth, datter af overretsprokurator [[Christian Ludvig August Herforth|Christian Herforth]] og således søster til kreditforeningsdirektør [[Carl Herforth]]. HanParret varfik fartre tilsønner, læge [[Svend Aage Gammeltoft]], højesteretsdommer [[Poul Gammeltoft]] ogsamt Carl Gammeltoft, dersom ligeledes blev direktør for De Danske Sukkerfabrikker. Enog ægtede en datter blevaf giftprofessor [[Carl Torp]]. To døtre giftede sig henholdsvis med bankier [[Paul Hagemann]] og ingeniør Sverre Malm, søn af den norske veterinærinspektør, [[Ole Olsen Malm]].

* ''[[Politiken]]Berlingske Tidende'', 2. februar/2 1934''