Henrich Callisen: Forskelle mellem versioner

En lille begivenhed forandrede pludselig hans stilling. En grenaderløjtnant mødte Callisen en kold decemberdag på [[Kongens Nytorv]], og under deres samtale beholdt Callisen hatten på hovedet; fornærmet herover udskældte løjtnanten Callisen, truede ham med fugtel og begærede ham ført i arrest. Opbragt over det nedværdigende i sin stilling søgte Callisen straks sin afsked ved regimentet, henvendte sig til generaldirektør [[Carsten Wilhelm Heinrich Hennings]] ved Theatrum anatomicum, hvor han næste dag med megen hæder aflagde sit [[tentamen]] og blev [[1761]] ansat som overkirurg på [[fregat]]ten ''[[Hvide Ørn]]''.

Efter Simon Krügers død var kirurgien ved Theatrum anatomicum kommen yderst i forfald, og fra alle sider var det klart, at Theatrum anatomicum måtte forsvinde og en ny tilstand for kirurgien begynde. I dette øjemed og i anledning af indfødsrettens indførelse nedsattes da efter kongelig resolution af [[13. november]] [[1776]] en kommission, hvori professorerne [[Matthias Saxtorph]] og Callisen, livmedikus [[Urban Bruun Aaskow]] og andre befaledes at tage sæde "for at udfinde de kraftigste og bedste Midler til at ophjælpe Kirurgien og bringe denne til at blomstre".

Denne kommissionens sammensætning gav stødet til en systematisk forfølgelse og til forbitrede og meget sårende angreb på Callisen; de kom ganske vist fra så underordnede personer som regimentskirurg [[Ferdinand Martini]] (fortalen i ''Betrachtungen in der Lehre von der Kopfwunden'', Hamburg [[1784]]), der insinuerede, at Callisen ville forråde og undertrykke kirurgien, fordi han var bleven dr. med., og som pagehovmesteren [[Niels Ditlev Riegels]], der på den mest ærerørige og smålige måde angreb Callisen i forskellige artikler (''[[Lærde efterretninger|Berlingske lærde Efterretninger]]'' [[1785]], nr. 12-13, ''Forsøg til Kirurgiens Historie'', 1785, og ''De fatis faustis et infaustis chirurgiæ'', 1787). Callisen forsvarede sig med stor værdighed i to småskrifter: ''Til mine Medborgere'' og ''Svar efter Løfte'' (1785), ligesom han støttedes af [[Peter Christian Abildgaard]], [[Knud Lyne Rahbek]] og [[Johann Clemens Tode]]. Sikkert stod der dog bag de nævnte stråmænd betydeligere personligheder: [[Alexander Kølpin (kirurg)|Alexander Kølpin]] og [[Frederik Christian Winsløw]], der som Callisens medbejlere begge attråede at blive generaldirektør for kirurgien; det galdt dem derfor om at forhindre, at den institution, der skulle følge det dødsdømte Theatrum anatomicum, tilfaldt universitetet, i hvilken retning allerede den kgl. resolution af 1773 havde udtalt sig, og henimod hvilket universitetspatron grev [[Otto Thott]] også arbejdede, dels fordi Callisen var den langt overlegne dygtighed, dels af økonomiske grunde, idet Callisen da kunne blive betalt med generaldirektørens gage.

Mens man her hjemme foragtede Callisens udmærkede evner, søgte man i udlandet at vinde ham; fra [[Berlin]] fik han [[1787]] et ærefuldt tilbud om "at vorde ansat som første kirurgiske Professor ved det kgl. medicinske-kirurgiske Kollegium med allernaadigst Løfte om en anselig Karakter og Tilladelse til selv at foreslaa Konditionerne". Han forespurgte sig da her om sin eventuelle succession ved Hennings’ død og fik følgende ubestemte Svar: "Monarken vilde anse det med allernaadigst Velbehag, om C. foretrak at blive i sit Fædreland i Steden for at modtage det ham tilbudte Embede udenlands". Han afslog derefter tilbuddet og blev til stort held for den danske lægevidenskab i landet. Allerede [[1791]] befaledes han at tiltræde det kirurgiske Akademi, og efter Hennings’ død [[1794]] udnævntes han da til den plads, han allerede 1773 havde fået løfte om. Samtidig og kort efter frasagde han sig sine øvrige embeder og udtrådte af det medicinske fakultet og Collegium medicum.

* 1. [[24. marts]] 1773 Cathrine Birgitte Braun, født [[13. januar]] [[1752]], død [[11. august]] [[1777]], datter af justitsråd [[Simon Gottfried Braun]] (død 1772), livkirurg og kammertjener hos [[Frederik 5.]];

* 2. [[20. marts]] 1778 Marie Amalie Walker, født [[29. april]] [[1756]], død [[24. juli]] [[1837]], datter af vinhandler Daniel Walker. Callisen havde i dette ægteskab fem døtre og en søn, Heinrich.