Johan Frederik Classen: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
PalnaBot (diskussion | bidrag) m der forekommer at være bred enighed om markering af problemer ved brug af AWB |
Cgtbot (diskussion | bidrag) m Robot: Fjerner {forældet} fra artikel indeholdende {{DBL}}; kosmetiske ændringer |
||
Linje 1:
[[Fil:Johan Frederik Classen.jpg|thumb|200px|Johan Frederik Classen malet af [[C.A. Lorentzen]].<br />Portrætsamlingen på [[Frederiksborg Slot]].]]
Line 8 ⟶ 6:
Classen blev født i [[Oslo]] (der da hed Christiania), hvor hans fader, der stammede fra [[Sønderborg]] på [[Als]], var [[organist]]. Faderen, der havde samme navn som sønnen, var født [[1697]] og døde [[1775]], og moderen, Maria, født Walter ([[1702]]–[[1768]]), var af [[Norge|norsk]] gårdejerslægt. Efter at have gennemgået [[latinskole]]n i sin fødeby blev han [[1741]] [[student]] ved [[Københavns Universitet]], hvor han allerede [[1744]] underkastede sig [[teologi]]sk [[eksamen]].
Det var imidlertid ikke hans hensigt at bruge denne eksamen. Han synes straks at have kastet sig over praktisk virksomhed, muligvis en tid arbejdet i [[Kommercekollegiet]], hvor en slægtning, [[justitsråd]] [[Christian Walter]], var kommitteret, muligvis været i forbindelse med en af datidens store [[købmænd]], [[Andreas Bjørn]]. Sikkert er det, at da [[Frederik 5.]] i [[1749]] gæstede Norge, var Classen med i [[Admiral (søofficer)|admiral]] [[Andreas Rosenpalm]]s følge, og ved denne lejlighed trådte han formentlig i forbindelse med forskellige norske forretningsmænd. Her kan peges på
af krigsmateriel og særlig som [[kommissionær]] for Moss Kanonstøberi. Som sådan førte han dettes forhandlinger med [[Landetaten]]s generalkommissariat, og det er mærkeligt at se, hvor heldig han stadig var i denne virksomhed. Han synes at have haft formående tilknytningspunkter i kongens umiddelbare omgivelser. [[1751]] blev han [[kancelliråd]], og [[1753]] udnævntes han til [[Sekretær (arbejde)|sekretær]] i Kommercekollegiet.
Line 18 ⟶ 16:
Stedet døbtes straks [[Frederiksværk]]. Det blev dog ved krudtværket og støberiet, men for disse virksomheder var tiden også særlig gunstig. Den [[Preussiske Syvårskrig]] udbrød i [[1756]], og den danske [[hær]] rustedes stærkere og stærkere, bl.a. for at kunne modstå et [[Rusland|russisk]] angreb, som i [[1762]] antog en bestemt truende form. I april 1762 var der fire krudtmøller i gang på Frederiksværk med i alt 204 stamper, der støbtes ugentlig fire-fem sekspundige metalkanoner, og værket beskæftigede 305 arbejdere foruden de [[hovbonde|hovbønder]], som hørte under det. Denne stærkt forcerede virksomhed ophørte imidlertid, da den russiske [[kejser]] [[Peter 3. af Rusland]] i juli [[1762]] blev afsat og myrdet.
Da Frederiksværk oprettedes, nedlagdes [[Rådvad]] i [[Jægersborg Hegn]] som krudtmølle ligesom [[Gjethuset (København)|Gjethuset]] i København som kanonstøberi, og Classen blev i [[1757]] udnævnt til generalkrigs- og ammunitionskommissær med [[justitsråd]]s [[rang]] og 800 [[rigsdaler]] i årlig gage. Frederiksværk støttedes fra højeste steder, og Classen gennemførte imod [[amtmand]]ens og [[rentekammeret]]s protest, at der blev lagt jord og bønder under værket. Ja, i [[1760]] udvirkede han en [[reskript|kongelig resolution]] om, at [[amt]]ets [[politibetjent|betjente]] ikke måtte forurolige Frederiksværks [[interessent]]er, selv om de måtte finde, at disse over for bønderne, ved anvendelsen af [[skov]]ene eller lignende gik "for vidt". De skulle kun gøre indstilling til vedkommende [[kollegium]] og afvente dettes afgørelse. I samme år blev Classen generalkrigskommissær med [[oberst]]s rang, ligesom han blev udnævnt til deputeret i Landetatens generalkommissariat, det kollegium, med hvilket han som
På dette tidspunkt ønskede Classens kompagnon, etatsråd Fabritius, hvis betydning vel væsentlig havde været at indskyde de nødvendige penge, at trække sig tilbage, og forholdet ordnedes nu således, at kongen for 130.000 rigsdaler købte værket, over hvilket Classen beholdt ledelsen, således "at han dermed efter eget Behag kan skalte og valte, som han vil". I juni [[1761]] overleveredes værket til kongen, men det var Classen, der overleverede det, og Classen, der modtog det. Hans stilling forandredes ikke væsentligt, og i de følgende år gjorde han bl.a. forsøg på forsøg med at få en række forskellige industrier til at blomstre på værket, dog uden varigt held.
Line 25 ⟶ 23:
Den franske [[general]] [[Greve (rang)|grev]] [[Claude Louis de Saint-Germain]], som under forberedelserne til kampen mod Rusland var blevet indkaldt hertil, blev i [[1763]] sat i spidsen for den danske krigsbestyrelse. Landetatens generalkommissariat blev omdannet til et krigsdirektorium, der, efter en tid at have måttet vige for det høje krigsråd under [[prins]] [[Carl af Hessen]], holdt sig ved magten til [[1767]]. Med denne krigsbestyrelse, i hvilken general [[Peter Elias von Gähler]] var et virksomt medlem, stod Classen i et, som det synes, meget fortroligt forhold, og den erhvervede i [[1767]] kongens stadfæstelse på nogle "Preliminair-Puncte" til en kontrakt med ham, hvorefter Frederiksværk og [[Kronborg Geværfabrik]] gratis skulle tilskødes Classen, idet staten endnu samtidig skulle forpligte sig til årlig i 30 år at tage for 120.000 rigsdaler krudt, kanoner og [[gevær]]er m.m. fra de samlede værker. Classens tanke om et stort våbenetablissement syntes herved at skulle blive realiseret.
En så stor nådesakt vakte imidlertid opmærksomhed. Mange kræfter kom i bevægelse, og i april [[1768]] nedsattes en stor undersøgelseskommission. Chefen for rentekammeret, grev [[Ditlev Reventlow]], blev dens formand, og væsentlige medlemmer i den var gehejmeråden [[generalintendant]] [[Heinrich Carl von Schimmelmann]] og [[generalprokurør]]en [[Henrik Stampe]]. Kommissionen, der anstillede nogle i
deres resultater mærkelige regnestykker, var ikke venlig mod Classen. Den fandt, at hele forholdet "var indrettet til Fordel for Classen", og resultatet blev, at denne trods den kongelige stadfæstelse helt måtte give afkald på Kronborg Geværfabrik og betale Frederiksværk med 100.000 rigsdaler uden endda at få tilsagn om nogen som helst statsleverance. Schimmelmann overtog Kronborg Geværfabrik for 70.000 rigsdaler.
| |||