Lejde: Forskelle mellem versioner

'''Lejde''' eller '''frit lejde''' er sikkerhed for, at den, der frivillig giver sig i en andens magt, ikke skal forulempes ved personligt angreb, ved retsforfølgning eller lignende. Lejde tilsagdes i [[Middelalderen]] i reglen ved et lejdebrev (saluus conductus), se for eksempel [[Erik Menved]]s lejdebrev 1299 for [[Jens Grand]], Script, rerum Danicarum VI. 335 og 341. [[Danske Lov]] 3-20—1 ([[Norske Lov]] 3—22—1) taler om »Kongens særdeles Lejdebrev«, der var en betingelse for, at jøder straffrit kunne komme ind i riget. Lejde er i nutiden upraktisk i [[Danmark]], jfr. kronvidne. I krigstid spiller lejde (fr.: ''sauf-conduit'') derimod vedblivende en rolle. Ordet betegner her tilladelser, som af de krigsførende magter eller deres militær myndigheder meddeles fjendtlige eller neutrale personer, og hvorved det tillades disse at begive sig et eller andet sted hen, f.eks. at passere gennem de militære linjer, uden at risikere personlig overlast eller tilfangetagelse.