Versionen fra 9. nov. 2016, 01:59 redigér PalnaBot (diskussion \| bidrag) Botter 188.448 edits m →‎top: der forekommer at være bred enighed om markering af problemer ved brug af AWB ← Gå til forrige forskel		Versionen fra 4. jan. 2017, 19:51 redigér fjern redigering Cgtbot (diskussion \| bidrag) Botter 14.292 edits m Robot: Fjerner {forældet} fra artikel indeholdende {{DBL}}; kosmetiske ændringer Gå til næste forskel →
Linje 1: ~~{{forældet\|Kopieret tekst fra gammelt opslagsværk, og det er rimeligt at formode at der findes nyere viden om emnet. Hvis teksten er opdateret, kan denne skabelon fjernes.}}~~ {{elefantridder\|År=1712}} '''Jobst von Scholten''', i samtidige kilder også skrevet ''Jobst Schultz'' ([[1644]] i [[Amsterdam]] – [[7. november]] [[1721]]) var en tysk-hollandsk officer i dansk tjeneste. Line 23 ⟶ 21: I Wismars erobring tog Scholten ikke umiddelbart del, men ellers havde han under hele denne 5-årige krig i Nordtyskland ''en chef'' kommanderet den danske hær. Kongen havde imidlertid så at sige uafbrudt stået ved hans side og havde til tider grebet direkte ind. Det var således Frederik IV, der trods Scholtens modforestillinger, havde befalet ændringen i planen for slaget ved Gadebusch. Det store materiale, der foreligger til hin periodes krigshistorie, er dog endnu for lidet bearbejdet, til at man i det enkelte kan fælde en dom over den indflydelse, Scholtens virksomhed har øvet på begivenhedernes gang. Så meget kan man imidlertid sige, at de egentlige feltherreegenskaber: det klare overblik, den hurtige beslutning og den energiske gennemførelse – dem havde han ikke; og denne mangel på virkelig overlegenhed forklarer også, både at kongen oftere tog mere hensyn til uvedkommendes råd end til sin overgenerals, og at denne fandt sig heri. Ved Gadebusch, den eneste gang, Scholten kommanderede hæren i åben mark, var Scholtens egne dispositioner heller ikke ubetinget heldige. Men på den anden side har han med den dygtighed i flere retninger, som han allerede i arvefølgekrigen havde givet beviser på, og med den erfaring, han havde erhvervet sig, været en desto værdifuldere støtte for kongen, jo mere denne lærte i militær som i politisk henseende at handle på egen hånd. Efter at Stralsund havde kapituleret i december 1715, gik størstedelen af den danske hær mod Wismar. Men da det rygtedes, at [[Karl 12. af Sverige\|Karl XII]] forberedte en overgang over [[Øresund\|sundet]], måtte Scholten ilsomst følge kongen til Sjælland. Senere på året vendte bladet sig: det blev nu Danmark, der, forstærket med et russisk korps, påtænkte en landgang i Skåne, og Scholten, som var blevet sat i spidsen for landetatens generalkommissariat, fik nok at tage vare både i denne egenskab og som chef for det til ekspeditionen bestemte danske korps. Han skal have forpligtet sig til at tage Landskrone på 14 dage, men nærede betænkeligheder med hensyn til hærens proviantering, såfremt foretagendet ikke snart kunne sættes i værk. Det var derfor så uretfærdigt som muligt, når zaren mistænkte Scholten for, bestukket af det engelsksindede parti, at trække forberedelserne i langdrag; men gensidig mistillid var nu en gang et sørgeligt særkende for den "nordiske liga". Når Scholten I den nærmest følgende tid var beskæftiget med planer til en udvidelse af københavns befæstning, må anledningen vel for en stor del også søges i den lige så urimelige frygt, man under de russiske troppers ophold på Sjælland havde næret for, at zaren ville benytte lejligheden til et overfald på Danmarks hovedstad. I efteråret [[1717]] blev Scholten atter sat i arbejde i anledning af et projekteret dansk-russisk indfald i Sverige, denne gang med Norge som udgangspunkt. Dette rige og de tilstødende svenske landskaber blev jo også fra nu af krigens skueplads, og da kongen i efteråret [[1718]] lod sine højeste embedsmænd skriftlig udtale sig om den politiske situation, var det derfor ganske naturligt, at Scholten særligt fremhævede hensynet til forbindelsen med og provianteringen af Norge som grund til at slutte sig til [[England]] frem for til Rusland. Ved [[Franz Joachim von Dewitz]]' død i [[1719]] blev Scholten udnævnt til hans efterfølger som generalguvernør i [[Forpommern]] og [[Rygen]], men ved fredsslutningen året efter fik Sverige disse lande tilbage. 7. november 1721 afgik han ved døden. Scholten havde været gift 2 gange: 1. gang (ca. [[1675]]) med Adelgunde Mechtilde Rømeling, søsterdatter af Ruse; 2. med Charlotte Amalie von Plessen (1686-1740), datter af generalløjtnant [[Samuel Christoph von Plessen]]; hun ægtede 2. gang [[gehejmeråd]] [[Johan Georg von Holstein]]. Scholten var fader til [[Henrik von Scholten]] og blev stamfader til mange af de danske officerer med navnet von Scholten. Line 29 ⟶ 27: == Kilder == * [[H.W. Harbou]], "Scholten, Jobst", i: [[C.F. Bricka]] (red.), ''[[Dansk Biografisk Lexikon]]'', København: [[Gyldendal]] 1887-1905. * [[V.E. Tychsen]], ''Fortifikations-Etaterne og Ingenieurkorpset 1684-1893''. * Jahn, ''De danske Auxiliairtropper II''. * ''[[Historisk Tidsskrift]]'', 4. række, VI; 5. række III; 6. række V. * ''Danske Saml.'', 2. række I, 270 ff. * ''Danske Mag.'', 5. række III, 331 f.

Jobst von Scholten: Forskelle mellem versioner