Ikke-kodende DNA: Forskelle mellem versioner

[[Videnskab]]en [[funktionel genomik]] har udviklet mange accepterede teknikker til at karakterisere proteinkodende [[gen]]er, [[RNA-gen]]er og regulerende regioner. I det meste af [[plante]]r og [[dyr]]s genomer udgør det proteinkodende DNA kun en mindre procentdel. I menneskets tilfælde mindre end 2 %. Funktionen af resten bliver undersøgt. Meget af det kan identificeres som repeterende DNA-sekvenser uden kendt biologisk funktion for deres vært. Det er dog værdifuldt for [[genetiker]]e, da de kan anvende det til nedarvningsklassifikation. Men når dette er fratrukket junk-DNA, er der stadig store mængder sekvenser, som indtil videre ikke kan klassificeres til andet end "junk".

 

cite journal

| author=Gregory, T.R. and P.D.N. Hebert .