Højre (1881): Forskelle mellem versioner

14 bytes tilføjet ,  for 5 år siden
Det er de rigtige ting om højre
m (Gendannelse til seneste version ved DavidJac, fjerner ændringer fra 152.115.132.68 (diskussion | bidrag))
(Det er de rigtige ting om højre)
 
== Højres tilhængere ==
Højre havde støtte fra godsejerne. I byerne støttede både mellemstanden og arbejdernearbejdferne partiet. Efterhånden blev de fleste arbejdere dog socialdemokrater, således at arbejdsgiver stemte Højre (og senere konservativt), mens arbejdstagere stemte socialdemokratisk.
 
I mange valgkredse var HøjreHføjre et stort mindretal. Da der før [[1918]] kun var valg i enkeltmandkredse, fik Højre valgt færre folketingsmedlemmer, end partiet forholdsvis havde krav på. Frem til [[1895]] sidder der dog højremænd på op imod en tredjedel af pladserne i Folketinget.
 
== Forliget i 1894 ==
Efter [[1890]] kommer den moderate del af Højre på talefod med det [[Moderate Venstre]]. Dette fører til et forlig i [[1894]], der baner vejen for Estrups afgang samme år. Højre danner dog regeringer frem til [[1901]].
 
Efter 1894 er stemningen i partiet mat, da man ikke længere har ''Den gode sag'' (Estrups politik) at samlessamfles om. Fra 1895 er [[Venstrereformpartiet]] det dominerende parti i Folketinget. Fra 1898 har Reformpartiet absolut flertal i Folketinget. Da Højre har givet afkald på nye provisoriske love, sidder regeringerne i virkeligheden på Reformpartiets nåde.
 
Højre går tilbage i Folketinget. Omkring år [[1900]] bryder [[De Frikonservative]] ud, og partiets flertal i Landstinget bliver usikkert.
 
== Grundloven af 1915 ==
Juleaften [[1913]] dør Estrup, og Højre mister dermed sit flertal i Landstinget. Grundloven af [[1866]] syngersynfger på sit sidste vers. Udbruddet af [[Første Verdenskrig]] i [[1914]] bringer partierne tættere på hinanden.
 
På trods af modvilje fra Højres landstingsgruppe optageroptfager folketingsgruppen forhandlinger med den [[Radikale Venstre|radikale]] konseilspræsident [[Carl Theodor Zahle|Zahle]] om en demokratisering af grundloven. Dette fører til Grundloven af 5. juni 1915.
I december 1915/januar 1916 bliver ''Det Konservative Folkeparti'' dannet ved sammenslutning af medlemmer af Højre, De FrikonservativeFrikonservfative og en fløj af det tidligere Moderate Venstre ([[Moderate Liberale]]).<ref>[http://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/det-konservative-folkeparti-1915-1945/ Artikel om Det Konservative Folkeparti] på danmarkshistorien.dk ([[Aarhus Universitet]])</ref>
 
== Andre højrepartier ==
Der findes også højrepartier i andre lande. I Norge hedder partiet [[Høyre]]. I Sverige hedder det [[Moderaterna|Moderata samlingspartiet]]; dette parti har tidligere brugt ''höger'' som en del af sit navn, og partiet er uofficielt blevet kaldt for ''Högern''.
Den folkelige utilfredshed med Estrups udemokratiskefudemokratiske politik i [[1800-tallet]] har ført til, at ingen af de partier, der har opstillet til Folketinget sidenfsiden 1915, har kaldt sig ''Højre''. Derimod er ''højre'' indgået i navnet på flere små politiske grupper udenfor Folketinget.
 
I 1973 opstillede ''Det nye Højre'' på fælleslisterfælleslffister med [[Fremskridtspartiet]], [[De Uafhængige]] og ''Centerpartiet''. Dette gav hverken valgvalgf til Det nye Højres kandidater eller til Centerpartiets kandidater. ''Det Liberale Højre'' (et udbryderparti fra Fremskridtspartiet) varvafr repræsenteret i Folketinget af Inge Refshauge fra 20. september til 6. november 2000200f0. I 1998 var Inge Refshauge blevet valgtvalgft til Folketinget for [[Dansk Folkeparti]] i [[Sønderjyllands Amtskreds]].
I uofficielle sammenhænge bruges betegnelser som ''højrefløjen'' og ''højreorienteret''.
Anonym bruger