Dagmar (kejserinde af Rusland): Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
No edit summary |
|||
Linje 121:
Tiden på Krim var usikker præget af husundersøgelser, fødevaremangel og trusler om at blive myrdet af [[Bolsjevik|bolsjevikkerne]].
Skønt monarkiet blev afskaffet ved revolutionen ([[1917]]), ville Dagmar i første omgang ikke forlade Rusland. Hun flygtede først i maj [[1919]] til [[London]] da [[George V af Storbritannien]] sendte krigsskibet HMS ''[[HMS Marlborough (1912)|Marlborough]]'' for at hente sin moster, da hun ikke længere kunne blive på Krim på grund af den røde hærs indmarch på Krim.
Efter et kort ophold i [[London]] vendte hun hjem til sit fødeland Danmark og valgte sit tidligere feriested [[Hvidøre Slot|Hvidøre]] som sit nye hjem. Selv om Alexandra aldrig behandlede sin søster dårligt, og de tit holdt ferie i en fælles sommerbolig i [[Storbritannien]], følte Dagmar sig trods det nære forhold altid som lillesøster, nummer to.
==== Eksil i Danmark ====
Dagmar
Dagmars
Som enkekejserinde havde Dagmar en stor indflydelse inden for det russiske immigrant- miljø, som havde bosat sig i Vesteuropa. Romanov-familien blev internt splittet i deres eksil, især i spørgsmålet om hvem der skulle være familiens overhoved, selvom det russiske kejserrige havde en klar arvefølge. Dagmar, der mente, at hendes sønner evt. kunne være i live, mente at det var for tidligt at udpege et nyt overhoved for familien og var derfor imod, da hendes nevø, storfyrst Kirill Vladimirovich udnævnte sig selv til ny kejser i 1924. Det gjorde han på baggrund af arvefølgen, hvor han stod til at arve tronen efter Dagmars gren af familien. Dagmar, samt storfyrst Nikolaj Nikolaevich den Yngre, der var et velanset og respekteret medlem af familien, modsatte sig offentligt Kirills proklamation.
Ved sin død i 1928 blev kejserinden stedt til hvile i en [[sarkofag]] i krypten under [[Christian IX]]s kapel i [[Roskilde Domkirke]]
| |||